Nyhed

VIDEO: Se Tina Dickow åbne GAFFA-Prisen med dansksprogede sange – og syngende dyr

GAFFA.dk – alt om musik

"Er vi mennesker? Er vi dyr? Er vi noget midt imellem?"

Torsdag den 3. marts fandt GAFFA-Prisen sted i Musikhuset Aarhus' Store Sal. Showet blev åbnet af Tina Dickow, der spillede sin helt nye single, "Menneskedyret" efterfulgt af "Bitte ryk", som begge stammer fra hendes første dansksprogede album, Bitte små ryk, der udkommer 1. april. Se en video fra showet nedenfor.

Tina Dickow havde ud over sit faste band et kor iklædt dyrekostumer med på scenen til at fremføre sangene, hvor hun beskriver "Menneskedyret" således:


– Hvis jeg selv skal sige det, så rammer den hårdt ned i en tid, hvor en ny skygge er trukket ind over kloden. Denne gang ikke på grund af en usynlig virus; denne gang på grund af en mand. Et menneske. Et dyr? Ikke at sangen handler om et bestemt menneskedyr. Den er vævet over mine tanker om den – kæmpestore – del af os selv, hver især, som vi ikke er herre over: instinkterne, tankemønstrene, automatreaktionerne - “urhjernen”. 

– Alt det, vi uden at tænke over det, er oppe imod, når vi – så ofte forgæves – forsøger at skabe forandringer. Er vi mennesker? Er vi dyr? Er vi noget midt imellem? Er vi instinkter eller eventyr? En guddommelig fortælling?

LÆS OGSÅ: GAFFA-Prisen 2022: Se kæmpe fotogalleri og alle vinderne

Se Tina Dickow live til GAFFA-Prisen:

ANNONCE