Nyhed

Liam Gallagher fylder 50 - her er ti mindeværdige citater fra fødselaren

Vi har udvalgt ti mere eller mindre begavede bemærkninger fra den tidligere Oasis-stjerne

Mange kunstnere har et filter, når de optræder i medierne eller på scenen. Ikke Liam Gallagher. Han siger ofte det, der falder ham ind – nogle gange disser han sin bror, Noel Gallagher, og andre gange mener han bare, at han vil være en meget flot kvinde.

I dag fylder Gallagher 50 år, og derfor har GAFFA samlet ti af fødselarens mange mindeværdige citater, der gennem årene har fået os til at grine, rynke næsen eller lukke øjnene.

 1. Liam Gallagher har et problem med et særligt stykke tøj, som de fleste har i deres daglige rotation.


Heldigvis har han fødselsdag i efteråret, hvor flere ifører sig jakken på deres gåtur.


2. Han ser sig selv som en meget attraktiv kvinde.

Det er en af de få gange på listen, hvor Gallagher faktisk er begejstret over noget.

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af NME (@nmemagazine)


3. Hvis man gerne vil blive bemærket af sangeren, kan man give ham en god anmeldelse.

GAFFA-anmelder Susan Hansen skriver også for Clash Magazine, hvor hun gav Liam Gallagher en fin anmeldelse. Og den var han helt enig i.


4. A$AP Rocky – bedre kendt som WhatsApp Ricky.


I et interview med British GQ fortalte sangeren om sine børns musiksmag. Men der er tydeligvis en generationskløft, hvad angår kendskabet til nogle rappere.

”Mine børn kan også lide den dér gut, WhatsApp Ricky. Du ved, den amerikanske fyr, stilet, sjov, guldtænder.”

Journalisten var ikke overbevist om, at det var det rigtige navn og indskød derfor, om han mente A$AP Rocky.


”Nårh ja, det er fyren. WhatsApp Ricky. Det er et fucking bedre navn alligevel."

5. Beatles eller Oasis? Det er det samme, hvis man spørger Gallagher.

”The Beatles spiller guitar, vi spiller guitar. The Beatles har hår, vi har hår. The Beatles har arme, vi har arme,” har Liam Gallagher sagt via Gigwise.


Og med det in mente er Gallagher gået så langt som til at sige: ”Vi bliver lige så store, hvis ikke større end the Beatles.”

6. Coldplay er en kold fornøjelse.

”Chris Martin ligner en geografilærer. Hvad er alt det med at skrive beskeder om frihandel? Hvis han vil skrive ting ned, giver jeg ham en blyant og et stykke papir. En flok elever,” sagde han til NME.


”Jeg hader ikke Chris Martin. Jeg kender ham ikke, hvis I ved, hvad jeg mener? Jeg synes bare, at han er en smule pjanket. Han burde slappe af, han kommer ikke til at redde verden.”

Og ikke nok med det. Han kommer også med en stikpille til Coldplay som band sammen med Radiohead.

”Jeg hader dem ikke, jeg ønsker ikke, at de kommer ud for uheld. Jeg synes, at deres fans er kedelige og grimme, og det ser ikke ud som om, at de har det sjovt,” sagde den nu 50-årige sanger til The Guardian.


7. Penge er ikke lig med lykke.

”Jeg fucking hader Glastonbury, mand. Jeg er her kun for pengenes skyld,” sagde han til britiske NME, der gennem årene har viderebragt massevis af opsigtsvækkende one-liners fra Gallagher.

8. Fædre beskytter deres sønner.


Faren til fire brugte Twitter til at affyre en svada mod tv-dommeren Judy, efter at hun havde kaldt hans søn for arrogant.


Episoden handlede om et skænderi i supermarkedet Tesco, som Gallagher - måske ikke så overraskende - heller ikke har høje tanker om.

9. Den store hetz mod broren, Noel Gallagher.

Dette er bare et eksempel på de utallige tweets mod tidligere Oasis-makker og bror, Noel Gallagher, der ret ofte bliver kaldt en kartoffel eller, som her, en ”uhyggelig klovn".


10. Men han krydser ifølge ham selv aldrig grænsen til det modbydelige.


”Jeg tror ikke, at jeg nogensinde har sagt noget, der var modbydeligt," har Liam Gallagher sagt.

LÆS OGSÅ: Hvilken musiker er mest miserabel? Kunstig intelligens har svaret

ANNONCE