Nyhed

VIDEO: Se Naja Rosas betagende nye musikvideo

Singlen er fra sangerens aktuelle album

Otte år skulle der gå, før vi fik lov at høre nyt musik fra den danske singer-songwriter Naja Rosa.

Sidst var det på albummet These Are The Times fra 2014, men nu er der endeligt godt nyt. Albummet Closer To The Sun er nemlig lige blevet udgivet.

Samtidig er musikvideoen til den tredje single - ”Nobody’s Utopia” - også kommet ud i dag. Videoen er skabt af animationskunstneren Phillip Berg, hvor den svenske danser Henriette Holgert ifølge en pressemeddelelse ”tager dig ud på en rejse – et fire minutters break til dagligdagen – og ud i Utopia hvor alt synes smukt og let, men virkeligheden lurer om hjørnet”. Du kan se musikvideoen nederst i artiklen.


Selvom der er gået otte år siden sidste album, har det nemlig langt fra stået stille for sangeren. Naja Rosa har nemlig blandt andet turneret med sin mor Annisette Koppel i Savage Rose og har arbejdet med sideprojektet Social Club. Naja Rosa er aktuel i den nyeste udgave af GAFFA, hvor hun har sat ord på rejsen til udgivelsen af det længeventede album:

”Al musikken og al det her liv er ligesom viklet ind i hinanden. Og gennem årene har der været mange personlige udviklinger i gang samtidig. Så sangene blev skrevet ud af al den her tid og det liv, der er blevet levet”, fortæller sangeren.

Allerede fra i næste uge spiller Naja Rosa en koncertrække i fire danske byer:


20/9: Dexter, Odense

21/9: Hotel Cecil, København

23/9: Nygadehuset, Aabenraa


8/10: Bygningen, Køge

Se musikvideoen til ”Nobody’s Utopia” af Naja Rosa lige her:


LÆS OGSÅ: Annisette og Naja Rosa besøgte GAFFA Library Sessions

 

 


ANNONCE