Nyhed

VIDEOPREMIERE: Lydmor understreger kærlighedsballadens twist

Sangerens one-take musikvideo viser en ikke umiddelbar sårbarhed og ærlighed

I dag bringer vi premieren af musikvideoen til Lydmors nummer ”Heard You the First Time”. Den er filmet i et one-take format og skal være med til at understrege den frustration, man ikke umiddelbart forbinder med en kærlighed- og hjertesorgsballade.

I videoen ses Lydmor, der efterhånden bliver mere og mere tegnet i ansigtet med adskillige streger. Med sangerens eftertænksomme ansigtsudtryk, i takt med stregerne, bliver der efterhånden tegnet et billede af den usynlige tilstedeværelse af frustration i kærlighedsballader.

Man mærker nærmest på egen krop, hvordan stregerne bliver et symbol på den grænse, man kan finde mellem kærlighed og frustration – en visualisering, der tydeliggør det, man måske ikke umiddelbart lægger mærke til, hvis man blot hører sangen.

”Heard You the First Time” er at finde på Lydmors seneste album Nimue, der netop er udkommet.

Lydmor, der rigtigt hedder Jenny Rossander, udgav sit debutalbum A Pile Of Empty Tapes for ti år siden og har siden da udgivet fire album – hvoraf seneste, Nimue, der udkommer i dag, inviterer dig ind i et lydunivers bestående af Lydmor-remakes og nye sange.

LÆS OGSÅ: Lydmor udgiver single og annoncerer akustisk album

ANNONCE