Marketing Manager til GAFFA - nordens førende musikmedie

Vil du være med til at sætte retningen for GAFFAs markedsføring i Danmark, Sverige og Norge? GAFFA søger en stærk og kreativ Marketing Manager, der kan tage ansvar for vores markedsføring på tværs af platforme og drive både vores digitale og trykte univers til nye højder.

Som Marketing Manager bliver du ansvarlig for at planlægge, eksekvere og optimere GAFFAs marketingaktiviteter. Du får en central rolle i at styrke vores brand, skabe engagement blandt vores læsere og medlemmer og sikre GAFFAs position som Nordens førende musikmedie.

Du vil arbejde tæt sammen med redaktionen, salgsafdelingen og vores grafiske team – og rapportere direkte til vores CEO.

Dine primære arbejdsområder vil være at

  • Lede og udvikle et mindre marketingteam med fokus på at levere stærke resultater.
  • Planlægge og eksekvere kampagner med fokus på konvertering, abonnementsvækst og brandstyrkelse.
  • Drive og optimere den organiske SoMe-strategi på tværs af platforme (Facebook, Instagram, TikTok, LinkedIn m.fl.).
  • Udvikle og eksekvere partnermarkedsføring i tæt samarbejde med salgsafdelingen (sponsorer, mediesamarbejder m.m.).
  • Definere og følge op på marketing-KPI’er med løbende analyse og performance-rapportering.
  • Styre marketingbudgettet og sikre optimal prioritering af ressourcer på tværs af aktiviteter.
  • Løfte og udvikle GAFFAs brand og visuelle identitet på tværs af digitale og trykte kanaler.
  • Sikre drift og kontinuerlig optimering af nyhedsbreve, sociale medier og websites i samarbejde med interne teams.

Vi forestiller os, at

Du har erfaring med digital markedsføring og en relevant uddannelse inden for marketing eller kommunikation. Du har en skarp forståelse for visuel identitet og brænder for at udvikle brands i en moderne og kreativ retning.

Du er både strategisk og hands-on og trives med at skabe kampagner, der styrker GAFFAs position som Nordens førende musikmedie. Som kollega er du engageret, positiv og med til at skabe en arbejdsplads præget af energi, samarbejde og musikglæde.

  • Har 2-4 års erfaring med digital markedsføring og kan drive kampagner på tværs af paid, owned og sociale kanaler.
  • Evner at kombinere kreativ idéudvikling med dataanalyse for at skabe resultater.
  • Har et skarpt visuelt øje og arbejder rutineret i grafiske værktøjer som Canva, Photoshop eller InDesign.
  • Tager ansvar for budgetter, rapportering og marketingstrategier – og kan samtidig eksekvere kampagner fra start til slut
  • Er initiativrig, struktureret og trives i et miljø med mange parallelle projekter.
  • Brænder for at arbejde i krydsfeltet mellem musik, kultur og medier og for at styrke GAFFAs visuelle og digitale udtryk.

Om GAFFA som arbejdsplads

GAFFA er Nordens førende musikmedie med stærke redaktioner i Danmark, Sverige og Norge. Siden 1983 har vi formidlet musiknyheder, anmeldelser, interviews og events til et passioneret publikum – i dag både via vores websites, sociale medier, video, print og events som GAFFA-Prisen. Vi er en moderne medievirksomhed med store ambitioner om at udvikle vores digitale univers og styrke relationen til vores læsere og samarbejdspartnere på tværs af platforme.

Hos GAFFA brænder vi for musik, kultur og kreativitet, og vi arbejder hver dag for at inspirere, engagere og samle musikelskere i hele Norden. Vi tilbyder en fleksibel og dynamisk arbejdsplads, hvor idéer hurtigt kan blive til handling, og hvor der er plads til både faglig udvikling og personlig passion.

Vi værdsætter samarbejde og mangfoldighed og tror på, at vi skaber de bedste resultater, når forskellige perspektiver mødes. Hos os bliver du en del af et lille, dedikeret team, der løfter i flok og har det sjovt, mens vi skaber værdi for vores brugere og partnere.


Ansøgning

Ansøgningsfrist: 10 august 2025
Arbejdssted: Frederiksberg
Omfang: Fuldtid

Send din motiverede ansøgning og cv "med titlen "ansøgning, marketing manager" til [email protected]

Rekrutteringsprocessen

  • Ansøgning: Vi modtager og behandler din ansøgning.
  • Tilbagemelding: Du får svar på din ansøgning i begyndelsen af august.
  • Første samtale: Indledende samtaler afholdes i midt/slut af august.
  • Opfølgning: Vi giver dig en tilbagemelding efter samtalen.
  • Personanalyse: Du vil blive bedt om at gennemføre relevante tests som en del af samtaleforløbet.
  • Anden samtale: Den anden samtale vil inkludere en case-opgave.
  • Endelig tilbagemelding: Vi vender tilbage med svar på, om du er vores kommende kollega.
  • Kontrakt og preboarding: Du modtager din kontrakt og bliver pre-boardet til stillingen.



ANNONCE