x
The 1975: Falkoner Salen, København

The 1975, Falkoner Salen, København

The 1975: Falkoner Salen, København

Anmeldt af Rasmus Heide | GAFFA

Engelske The 1975 rykkede deres mandagskoncert fra Store Vega til Falkoner Salen med god grund. Den store sal på Frederiksberg er pakket, og forventningens glæde giver grund til ørepropper, da tusindvis af pigehvin pludselig fylder salens mørke.

Den forsigtige opvarmning fra The Japanese House er sluttet af til pæn respons, og en monoton maskinel brummen tager stille over. Først efter adskillige minutter går det op for os, at lyden ganske langsomt stiger i styrke og intensitet. Den spændte sal bryder i flere omgange ud i taktfaste klap, inden maskinens brummen pludselig falder hen. Vild jubel, og The 1975 kommer på scenen.

Skærme for øjet
De fire Manchesterfyres tætte og dansevenlige poprock med fyldige keyboards og småfunkede beats samler opmærksomheden – sammen med deres medbragte og medrivende scenografi. Podier til trommer og de to backingmusikere samt fire høje søjler og hele bagvæggen er beklædt med skærme, som igen og igen tryllebinder øjet gennem hele koncerten.

De første fire-fem numre kører upåklageligt. Publikum klager slet ikke. Anmelderen begynder dog at lede efter de repetitive adjektiver – men så sker der noget. Forsanger Matthew Healy henvender sig til publikum med mere end "Hello!" Han undskylder, at bandet kun taler engelsk, og hele koncerten vil foregå på engelsk. "Lad det ikke være et udtryk for vores arrogance, men et udtryk for jeres intelligens."

Oppe i skyerne
Også helt oppe på bageste balkon mærker vi pludselig bandets tilstedeværelse som andet og mere end perfekt lyd, solide beats og melodiske sange. Nu er vi sammen, og stemningen stiger. Den her aften ender med at blive en fejring af gedigent spillet dansabel hitlistemusik fremført ikke af maskiner og fotomodeller, men af velforberedte musikere, der har noget på spil og derfor spiller op til lejligheden.

Scenelysene skifter, og hjemtrafikken går sin gang i filmen af en Manhattan-agtig skyline, der pludselig fylder alle skærmene, så bandet fremstår som en luftspejling. Skarp i kontrasten foran den designkølige visuelle komposition. Senere i koncerten sender scenografien dem op mellem skyerne, hvor de svæver rundt.

Fem minutter uden mobilen
Musikalsk bygger The 1975 koncerten op med gammelkendte numre og udtræk fra det nye album med den umulige titel "Like It When You Sleep, for You Are So Beautiful Yet So Unaware of It." Resten af bandet forholder sig anonyme, mens Matthew Healy – akavet androgyn og koket poser – fastholder fokus fra det hormonopstemte publikum. Ind imellem nipper han af et glas rødvin, men generelt holder han og bandet showet i stramme tøjler, der begejstrer og betager.

Så beder han os om at dele fem minutter med ham og bandet. "Lad os i én sang være sammen her i nuet. Ikke på en klam måde, men bare os og jer – og intet andet. Ingen telefoner. Vær til stede nu!" De lysende mobilskærme har fyldt godt i udsynet fra vores pladser bagest i salen, men nu forsvinder de ned i lommerne, og The 1975 tager os med helt ind i den andægtige "Me".

"I love you!"
Udtrykket tenderer det kliniske, men kombinationen af den opfindsomme scenografi og det homogene lydbillede, hvor vi glæder os over at være i en koncertsal (og ikke en uegnet sportshal i postnummer 2500) fortryller sanserne, og de melodiske lydflader i koncertens mere afdæmpede numre føles rare, mens den visuelle fest gør det hele lidt småhypnotisk.

At dømme ud fra publikums stemmepitch ligger gennemsnitsalderen omkring de 20. Hvert nummer mødes med jubel, men The 1975 står fast og sætter ikke en finger forkert. I et stille øjeblik lyder det fra balkonen: "I love you!" Matthew Healy gengælder udsagnet, og hun hviner af indestængt fryd.

De flotte filmiske effekter fortsætter på scenen, og musikken og stemningen intensiveres. Den mest lørdagsagtige mandag aften i lang tid.

Ekstranumrene gør teenagehalse hæse, og sejren er total. Healy udnævner "The Sound" til hoppenummer, og en hel Falconer Sal hopper i takt - helt op på balkonerne. Og hvor koncerten hele vejen har været kørt totalt stramt, så løsner The 1975 op og jammer en smule imellem ekstranumrene.

The 1975 vinder Frederiksberg, så man kun kan frygte, hvor de skal spille næste gang, de besøger København. Men vi ses.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA