x
Ustyrligt skyggespil

Mura Masa, Roskilde Festival, Pavillon

Ustyrligt skyggespil

Anmeldt af Rosa Louise Stilgren | GAFFA

Det er den unge producer og multiinstrumentalist Alex Crossan, der står bag kunstnernavnet Mura Masa. Med sine elektroniske lydspind har han høstet anmelderroser og nikkende anerkendelse. Det var der heller ingen tvivl om, da man mærkede presset fra de mange festivalgæster, der havde fundet vej ind under Pavillons teltdug. Det meste af koncerten var nærmest en brydekamp mellem tilskuerne, der hoppede i vildskab, dryppede af sved og forsøgte at røre himlen med fingerspidserne. Balloner og flag vejede i luften, mens Mura Masa selv lod sig indhylle i røg.

På et lille podium bagerst på scenen stod han placeret med trommesæt, klaver og elektronisk backtrack. Den første del af koncerten kunne man knapt ane hans silhuet for røg og kulørte lyskegler, der skøjtede rundt på scenegulvet. Det gjorde heller ikke det store, for musikken bragede ud over stepperne med de obligatoriske dropbeats som fornemste virkemiddel. 

Mens Mura Masa holdt sig i skyggerne, blev koncerten båret af den unge sangerinde Bonzai, der opildnede gæsterne til at klappe og synge med. "What If I Go?" var et af de første vokale skud på stammen, og selvom ordene fortabte sig lidt i skramlende lydeffekter, virkede det ikke til at forstyrre helhedsoplevelsen. I stedet blev vokalen et rytmisk element på samme måde som klaverets anonyme tangentleg. 

Man kunne have frygtet, at størstedelen af det elektronisk-bårne lydbillede vil være afspillet som backtrack. Det var derfor befriende, at Mura Masa som en blæksprutte greb både guitar, klimprede på klaveret og i særlig grad slog til tønderne. Hans sparsommelige vokal virkede til gengæld mere som en fornødenhed, der ikke nåede samme højder som resten af instrumenteringen. Selvom han gjorde et ærligt forsøg, så kunne man godt have ønsket sig, at han havde medbragt nogle livemusikere, der kunne hjælpe ham til få alle nuancerne helt frem i lydbilledet. 

"Firefly" udløste, ikke overraskende, vild begejstring, og således satte Mura Masa punktum for koncerten, der varede mindre end en time. En lidt kort fornøjelse, der ville have båret frugt af flere musikere og den frihed, det giver at trække musikken ud af elektronikkens stramme rammer og ind i et løsere live-setup.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA