x
James Morrison smelter stadig kvindehjerter

James Morrison, Tivoli Friheden, Aarhus

James Morrison smelter stadig kvindehjerter

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Han hittede i 2006 med numre som ”You Give Me Something” og ”Wonderful World” på debutalbummet Undiscovered. Det var med det album, at den britiske hitmager brød igennem med sine melankolske kærlighedsballader og sine soulede og raspende fraseringer. En stil, der også er kendt som blue eyed soul. Dengang var han blot 21 år, men havde en moden hæshed og kraft i sin rustne stemme, der kunne gøre en midaldrende mand misundelig og enhver kvinde blød i knæene. Senere fulgte albummene Songs for You, Truths for Me (2008) og The Awakening (2011), der ligeledes placerede sig inden for det soulede, poppede og rockede, men ikke med samme succes som den første plade, der bl.a. gik fem gange platin på den britiske hitliste. Og så har vi ellers ikke hørt meget til den engelske singer-songwriter. Efter en fireårig musikalsk pause udkom han sidste år med sit nyeste album Higher Than Here – et album, der ikke har fået meget opmærksomhed på den musikalske scene, men ikke desto rummer indhold, der til at tage og føle på.

Fredag aften havde han taget turen til Tivoli Friheden i Aarhus, den nu 31-årige James Morrison, i selskab med sit band. Som fællesnævner for stort set hele sættet var, at sangene blev akkompagneret af Hammondorgel, elektrisk klaver, el-guitar, bas og trommer samt to korsangerinder. Det var til en koncert for åbent tag for flere tusind, der gladeligt sang med på et sammensurium af melankolske popballader og mere tempofyldte numre fra alle fire album, der blev spillet på en scene mindre end de, han i sin storhedstid performede på. Ikke desto mindre var det tydeligt, at den forholdsvis lavmælte englænder følte sig godt tilpas. Med regelmæssig brug af ordene ”jo tak” – ”det eneste, jeg kan sige på dansk” – underholdt han publikum med sine nye hits, gamle klassikere og personlige anekdoter, der blev flettet ind mellem de musikalske indslag.

Morrison kunne bl.a. berette om, at det denne sommer er ti år siden, at han udkom med debut-albummet Undiscovered, og koncerten førte publikum en tur down memory lane med popballaderne ”I Won’t Let You Go” (2011), ”Broken Strings” (2008) og ”You Give Me Something” (2006). Publikum var godt underholdt, og sangene var tydeligvis ikke gået i glemmebogen. Morrison kan sit håndværk. Jovist, temaerne er traditionelle og handler om kærlighed, der gør ondt. Men han er en overbevisende og sympatisk historiefortæller, der med al sin kraft fængslende synger om tabsfornemmelse af kærlighed til kvindelige bekendtskaber og sin far. Han er karismatisk, og med sin rustne stemme, der vidner om livserfaring, drager han publikum ind i sin egen fortælling om kærlighedens melankoli.

Det var ikke kun de stille numre og følsomme historier tilsat akustisk guitar, der blev fortalt på scenen under de grønne trækroner i Friheden. Nummeret ”Slave to the Music” havde et up-tempo beat med inspiration i Michael Jackson, og tilsat sit smooth fodarbejde viste Morrison, at han kan andet end at skrive sensitive sange. Også den nye single ”Demons” skilte sig ud med sin elektroniske lyd. Der blev danset på scenen, og det skal man også huske, sagde Morrison, så det hele ikke går op i store følelser. Det er dog på den følsomme hylde, at Morrison er skarpest i sin lyd.

Nummeret ”Something Right”, der handler om at være tro mod sig selv og tro på sig selv opsummerede aftenen som helhed. Selvom der er få afstikkere i programmet, så er Morrison stadig inde i varmen, og med sin britiske accent og hæse røst kan han stadig efter fire års stilhed på den musikalske front smelte pigernes hjerter. Målgruppen er blevet lidt ældre, men kvaliteten i performance og album er ikke blevet ringere. Noget må han have gjort rigtigt, den engelske James Morrison. Selvtilliden har han hvert fald ikke tabt.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA