x
Total fest i Vega

The William Blakes, Lille Vega, København V

Total fest i Vega

Anmeldt af Torben Holleufer | GAFFA

The William Blakes er pludselig blevet en lidt sjælden fugl på disse breddegrader. Flere medlemmer bor nu i New York, og nu havde man endelig fundet sammen til, hvad der skulle vise sig at blive et brag af en koncert.

Til aftenens koncert havde man lånt den cubanske mesterperkussionist Eliel Lazo, men ellers var gæsterne i høj grad nære venner og familie, og det var tydeligt ,at alle kendte hinanden helt ind under huden. Ligesom det klædte det faste band, at der - som Kristian Leth sagde det - var en del breaks, der var gået lidt i glemmebogen. Men med mestre som specielt Nordsø-tvillingerne åbnede det blot op for improviserede afstikkere, der klædte bandet.

Materialet var fra samtlige seks album, med en svag overvægt fra det fine sidste album, Purple Ball, som kom i 2014. Som på åbneren, der havde elementer af den fine Pyramids, der netop lukker den plade. Et billede på den vej, som The William Blakes er på vej hen mod: Fri i formen, kraftige elementer af verdensmusik, og så alligevel den specielle tæft for de iørefaldende omkvæd, som fanger dig ind.

Dertil kom, at Frederik Noredsø boltrede sig på den specielle seksstrengede 1960'er-bas i re-isssue, Fender Squire Bass VI, som har vibrato og han kører gennem en guitarsynth og en stribe pedaler. Hele koncerten gav han en veritabel opvisning i skævt rykkende riffs, der sammen med brorens über-kompetente trommer fik publikum til at gå amok i en dansens rus.

Selvfølgelig fik vi nogle af de gamle hits, så som den fine Secrets Of The State, der er gået hen og blevet otte år gammel og stammer fra debutalbummet Wayne Coyne. Kristian Leth var velsyngende, og bandet spillede flot den velskrevne syrede popsang, mens publikum sang med for fuld skrue. Der var dømt total fest i Lille Vega.

Bandet viste hele spektret. Sine steder en tæt funket fest ikke ulig Talking Heads, dengang de havde hørt en masse Fela Kuti – jeg tænker på Animal fra Purple Ball, som lyder ret meget som The Great Curve fra TH's Remain In Light. Og så igen de der helt vidunderlige popsange, hvor man bliver taget med, som på Hope and Destruction, hvor korene bakker op, og vi så tager på tur med Frederiks bas-synth, mens Bo Rande vil spille en af sine isnende smukke soloer på flygelhornet. Her smeltes grænserne mellem musikgenrer og bandet viser den store erfaring med en nærmest flabet håndbevægelse.

The Magic Is Working er et eksempel på, hvorfor 2014-albummet er så fremragende, og nummeret, der har karakter af en session hos åndemaneren, fungerede overdådigt live.

Ekstranumrene var endnu en tur tilbage til starten med Violent God og den nærmest ikoniske Science Is Religion, hvor drengene knaldede helt ud i et roots-reggae-chase, som var så mesterligt spillet, og hvor Frederik Nordsøs dybt hængende bas bragede os mod udgangen, drillende og kompetent.

En dejlig koncert med et band af unge mestre, som er i en rivende musikalsk udvikling.

 

Sætliste:

The Next World/Pyramid Jam
The Shadow
An Element of Life
Secrets of The State
Animal
Hope and Destruction
Another Life Again
The Magic Is Working
Caves and Light
The Light ( Plane to Spain)

Ekstra:
Violent God
Science Is Religion


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA