Diverse kunstnere: Ghostbusters (Original Motion Picture Soundtrack)

Diverse kunstnere
Ghostbusters (Original Motion Picture Soundtrack)

Kønsløst mixtape uden krydsede stråler

GAFFA

CD / Sony Music
Udgivelse D. 15.07.2016
Anmeldt af
Jens Dræby

Hvem ringer man til, hvis man gerne vil høre 3-4 sølle forsøg på at genoplive en af de skæggeste og mest ikoniske filmsange nogensinde. Soundtracket til den nye Ghostbusters film lever ikke ligefrem op til andre lignende dyrt producerede album, der har lille til ingen betydning, når man endelig sidder i mørket med popcorn og slik.

Modsat filmen, har denne samling sange ikke ligefrem sat kvinderne forrest. Det vrimler med billige, kunstige og svært forglemmelige pop-produktioner af bl.a. Max Martin og Mark Ronson. Blandt dem er også gamle danseklassikere fra DeBarge og DMX samt det eneste velfungerende cover af Ray Parkers originalversion sunget og spyttet af acapellagruppen Pentatonix.

For at skære Stay Puft Marshmallow-manden helt ind til ectoplasmaen, så er der kun tre sange, der er værd at lytte til fra denne udgivelse. Det er Elle Kings hastige soul til sprængfyldte jagtscener, Zayn Maliks melankolske flødepop og 5 Seconds of Summers hybrid mellem lummer boyband og Daft Punk Is Playing At My House.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA