x
Bevægende legendemøde i Aarhus

Kris Kristofferson, Musikhus Aarhus, Store Sal

Bevægende legendemøde i Aarhus

Anmeldt af Espen Strunk | GAFFA

En af de ting, som karakteriserer de store (og jeg mener virkeligt store) sange er, at de til enhver tid og på tværs af årtier og kontinenter kan handle om netop dig. Eller mig. De bliver, om du vil, almengyldige.

Sådan nogle har i dag 80-årige Kris Kristofferson fra Brownsville, Texas, lavet nogle stykker af – og har naturligvis de bedste med, da han denne lørdag aften træder op på Musikhusets scene. 

Som altid de seneste mange år alene på scenen med westernguitaren, sortklædt: Otte årtiers ar og erfaringer aflejret i det karakteristiske ansigts furer såvel som i den rustne stemme.

Således at i forvejen store, store sange som "Sunday Morning Coming Down" og "Loving Her Was Easier (Than Anything I'll Ever Do Again)" i eftertankens kranke lys og leveringens skrøbelighed får ny tyngde, skifter betydning nok engang.

 

Skrøbelighedens styrke

Eller "For the Good Times" – fra en dengang 34-årig Kristoffersons debutalbum – som i aften handler om undertegnede, i Aarhus, 2016. Og om hver enkelt anden i salen, uanset om det så handler om at føle sig forstået – savnet iscenesat på en meningsfuld måde – om minder eller, for nogle andre, måske noget helt tredje.

Og så selvfølgelig om Kristofferson selv, som i aften ikke lægger skjul på det faktum, at han nærmer sig vejens afslutning.

”Jeg plejer at afslutte den her med noget begavet snak,” konstaterer hovedpersonen i afslutningen af ”Best of All Possible Worlds” og tilføjer: ”…Men jeg kan ikke komme i tanker om noget som helst lige nu, så jeg slutter den bare. Alderdommen kan være et problem….”

Blot for, hudløst, at kaste sig ud i et triumvirat af højdepunkter med "Help Me Make It Through The Night," "Casey’s Last Ride" og "Nobody Wins": ”The lovin' was easy / It's the livin' that's hard / And there's no need to stay and see the way it ends / It's over – Nobody wins.”

Og så får vi, betydningsladet, titelsangen fra 2013-albummet "Feeling Mortal" ("Føler mig dødelig, red."), hvor den gamle opbyder al sin stemmekraft og proklamerer ”God Almighty, here I am!” med blikket vendt mod loftet.

Alderen er ikke til at komme uden om – heller ikke i aftenens levering, hvor skrøbeligheden til gengæld får sin egen styrke. Man lytter, stadig, når Kristofferson åbner munden.

 

Værdigt

”Lisa, hvilken sang starter jeg med,” spørger Kris ud i kulissen, da han vender tilbage til scenen efter en indlagt pause.   

Og så er han i gang igen, og skulle dette vise sig at blive vort sidste møde med manden, sørger han i aften for, at vi får lov at genhøre såvel "Jody & The Kid," "Here Comes That Rainbow" og førnævnte "For The Good Times" med dens kynisk-vemodige farvel:  

”Don't look so sad, I know it's over / But life goes on, and this old world will keep on turning / Let's just be glad we had some time to spend together / There's no need to watch the bridges that we're burning.”

Undervejs kommer også duoen Appalachian Killer Bunnies – alias Kristoffersons charmerende datter Kelly og Andrew Hagar – på scenen og yder vokal opbakning. Det er på én gang uformelt og rørende, da far og datter synger duet i et par sange, inden alle tre slutter seancen af med "Why Me, Lord" omkring klokken 22.

Ingen ekstranumre, men det synes på éen eller anden måde også overflødigt. En ener lagde vejen forbi for muligvis sidste gang og lagde sit bagkatalog ned – og tilbage er kun taknemmeligheden.

”Jeg føler mig velsignet,” sagde Kristofferson flere gange, da undertegnede fik en snak med ham for nogle dage siden.” I aften er det os, der takker – for sangene, for besøget. Et værdigt legendemøde.

 

Sætliste:

Shipwrecked  in the Eighties
Darby's Castle
Me and Bobby McGee
Here Comes That Rainbow Again
Best of All Possible Worlds
Help Me Make It Through the Night
Casey's Last Ride
Nobody Wins
Feeling Mortal
From Here to Forever
Lovin' Her Was Easier (Than Anything I'll Ever Do Again)

(pause)

Duvalier's Dream
I'd Rather Be Sorry
They Killed Him
Jody and the Kid
The Pilgrim, Chapter 33
The Wonder
To Beat the Devil
Sunday Mornin' Comin' Down
The Silver Tongued Devil and I
For the Good Times
A Moment of Forever
Why Me


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA