x
Beth Hart: Fire On The Floor

Beth Hart
Fire On The Floor

Beth Hart – fulde sluser kontra nuancer

GAFFA

Album / Provogue
Udgivelse D. 14.10.2016
Anmeldt af
Henrik Friis

Beth Hart har gennem de seneste år – både solo og i samarbejderne med Joe Bonamassa – formået at økonomisere den voldsomme stemmepragt og variere det musikalske udtryk med resultat i nogle fint vellykkede udspil.

Det virker også som drejebogen for Fire on the Floor, der kommet rigtigt godt i rundt i krogene fra swingende jazz, glad-i-låget calypso-pop, Stones-rock – og så hendes kendetegn: den tungere bluesede soul og rock.

Indtrykket, der står tilbage, er at Hart kan synge noget nær alt sammen med sit effektive band – og mestrer noget nær alle teknikker og traditionelle genrer. Det lille spørgsmål, man – alt efter smagsløg – kan have, er hvor meget der er hjerte kontra stilopvisning. I disse ører er Hart virkelig stærk, når hun dirrende, underspillet opdager sviget og indser, at hun ikke er den Woman You’ve Been Dreaming Of, eller ikke rigtigt kan sige farvel til den gamle kæreste i titelsangen – samt andre sange præget af eftertanke. Jo, der er også masser af fuld sluse til de gamle fans – men det er nuancerne, der bundfælder sig.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA