x
Mr. Jorgen – Yours truly

Vi Sidder Bare Her, Musikhuset Aarhus, Store Sal

Mr. Jorgen – Yours truly

Anmeldt af Andreas Vedel Jensen | GAFFA

Trioen Vi Sidder Bare Her gæstede onsdag aften Aarhus i en næsten fyldt Store Sal i Musikhuset. Jørgen Leths stemme, digtoplæsning og person var som sædvanlig i centrum for koncerten, og han sad da også velplaceret i en elegant blålig læderstol i front på scenen, med sit nærmest ikoniske gråbølgede hår, afslappede jakkesæt og røde sko. Mikael Simpson og Frithjof Toksvig sad bag ham, omgivet af piano, bas, pedal-steel, mundharmonika og en varieté af elektroniske instrumenter. Badet i det bløde lys fra flere spots i loftet befandt trioen sig i en lille tryg dagligstue midt på scenen. En dagligstue, der åbnede op til publikum.

Intens og grundig

Jørgen Leth – eller Mr. Jorgen – det navn, han bruger om sig selv i flere af sine fortællinger og digte – indledte koncerten med en lille anekdote før digtet og første sang ”Jeg Kan Godt Huske Hvordan det Var at Cykle”. I denne erindring fra barndommen står det pludseligt klart, at Jørgen Leth er en aldrende mand (han fylder 80 år den 14. juni). Og dette forhold og tema kan ses i flere af aftenens digte, som primært kom fra trioens nyeste album ”Rak-Ma-Gak” (2016), bl.a. ”Efterår”, ”Den Skrøbelige Hukommelse” og ”Uklart Hvor Det Hele Ender”. Men udover denne tematik er Leth ikke gammel, han åbner f.eks. for at lære mere om livet. Om muligheden for at ”se kanterne ude i mørket, der vibrerer… at det er en levende horisont, ikke en lukket horisont. Man skal ku' se ud over kanten…”

Leths intense og grundige, men også ofte smilende læsning bliver varsomt akkompagneret og suppleret af tonerne fra de to grundige yngre mænd bag ham. F.eks. bevæger Frithjof pianoets toner langs digtets og følelsernes bølger i det sidstnævnte digt. Senere flytter Mikael Simpson sig, til digtet ”Sommerting”, ud i et drømmende, svævende mundharmonika-supplement, som med Leths egne ord efterfølgende måtte være kommet som en inspiration på talen om Sibiriens stepper forud for digtet. Andre digte får beat og tempo fra de to herrer. Hvert nummer blev fulgt af bred applaus fra publikum, hvilket Mr. Jorgen kunne kvittere for med endnu en anekdote – gerne fra sit liv i Aarhus. Et Aarhus, som han stadig opfatter sig selv som bysbarn i, og som han altid har set som en kulturby. Lige fra tiden i 40'erne på cyklebanen – sådan staves det, påpegede han – hvor hele verdens faner blev båret rundt i ringen.

Underdrejet, euforisk og kløet på ryggen

Under hele koncerten kunne publikum spejle sig i Leths referencer. Både i digtene, hvor enhver Leth-fan gang på gang føler sig underholdt, euforisk og kløet på ryggen over hans tætte observationer og undersøgelse af f.eks. en sildemad, en togtur i Danmark eller hans eksplicitte had til havet (!). Mellem digtene fortabte han sig kontrolleret i minder om specifikke steder i Aarhus, familierelationer i Aarhus eller til tiden som jazz-anmelder. Leths univers drejer sig om Leth, og går man med på den præmis, bliver det stort. Det virkede som om, publikum havde godtaget forudsætningen og indgik i dialogen med ham på scenen. Både som grin og spontane klapsalver, men også som shout 'n' answer-samtale mellem hr. Leth og enkelte publikummer.

Digtene under koncerten følger i høj grad samme form som de indspillede, så hvis ikke man har haft eller får mulighed for at komme til en koncert med trioen, kan deres fire album varmt anbefales: ”Vi Sidder Bare Her” (2008), ”Ikke Euforisk” (2010), ”Ingen Regning til Mig” (2014) og senest ”Rak-Ma-Gak” (2016).

 

Find flere turnédatoer med Vi Sidder Bare Her på GAFFA.dk/live


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA