Dream Theater fejrede fortjent jubilæum for gennembruddet

Dream Theater, DR Koncerthuset, Koncertsalen, København

Dream Theater fejrede fortjent jubilæum for gennembruddet

Anmeldt af Christian Weber | GAFFA

Arkivfoto

Det var kun godt et år siden, den progressive rock og metals legender, Dream Theater var forbi sidst i DR Koncerthuset. Dengang var det for at sengelægge publikum med intet andet ud over bandets dengang nye konceptalbum, ''The Astonishing'', der over to og en halv time overhalede nærmest samtlige Hollywood-film i et sjældent set klichévælde med en dvask historie om en ''chosen one'', der redder og tryllebinder verden ved at kunne slå en heftig tromme og blæse i en tilpas yndig fløjte, så de faretruende droner mister ævred og styrter til jorden. Her blev koncerten, konceptet til trods, alligevel en succes, som alle Dream Theater-koncerter i øvrigt stort set altid vil blive, af den simple årsag, at den krystalklare musikalske og tekniske kvalitet, ja, overlegenhed, samtlige musikere besidder, er tæt på uimodståelig.

Søndag besøgte Dream Theater Koncerthuset i en anderledes publikumsvenlig anledning, 25-året for deres gennembrudsalbum, ''Images & Words''. Fans af denne slags musik er som regel beundringsværdigt nørdede i dyrkelsen af deres yndlingsbands, og således kan det komme til en længere diskussion, når samtalen falder på Dream Theaters bedste albums, men ''Images & Words'' står unægteligt som noget specielt, også fordi det har været den eneste gang, bandet reelt har haft et hit, ''Pull Me Under'', selvom bandets albums ellers altid klarer sig glimrende.

Med en vanlig storladen intromelodi til et dæmpende lys i salen, gives samtidig det første fingerpeg om, hvad der er godt og skidt ved at gå til rockkoncert i Koncerthuset. Lyden er god, ligesom resten af forholdene, men det er og bliver underligt at sidde ned til sådan en seance. I den forstand befandt man sig næsten lettere i sit sæde i marts sidste år, fordi ''The Astonishing'' havde et vist skær af teaterstykke over sig, med forskellige karakterer, temaer og ligefrem landkort over, hvor ''the chosen one'' skulle passe på at færdes efter mørkets frembrud, og hvorfra oprøret mod den ondsindede Lord Nafaryus skulle starte.

Også her til aften var det ''An Evening With''-formatet, hvor Dream Theater i første akt inden en pause leverede en samling sange, der enten ikke var blevet spillet længe, eller kommer fra som regel underprioriterede albums. Det var blandt andet tilfældet ved åbneren ''The Dark Eternal Night'' fra 2007's ''Systematic Chaos'', ''Hell's Kitchen'' fra 1997's ''Falling Into Infinity'' og ''As I Am'' fra 2003's ''Train Of Thought'', der indledtes af en hyldest fra bassist John Myung til sin helt, Jaco Pastorius.

Da kun de meget uindviede koncertgængere kunne være i tvivl om, at der senere hen ventede en gennemspilning af hele jubilæumalbummet ''Images & Words'', var denne samling sange en lidt spøjs størrelse at indlede koncerten med. Dream Theater har aldrig været bange for at hive ting ned fra bagkatalogets loft, men nogle af disse lidt mere obskure sange kom ikke helt ud over scenekanten til det siddende publikum, selvom eksempelvis ''Breaking All Illusions'' fra ''A Dramatic Turn of Events'', der var trommeslager Mike Manginis første med bandet efter Mike Portnoys exit, er fremragende.

Noget helt andet var, at forsanger James LaBrie virkede en smule ved siden af sig selv. Han kom tydeligt humpende ind på scenen under åbningsnummeret, og lod siden hen fortælle, at han havde fået forstuvet sin ankel tidligere på dagen ved et uheld omkring en tourbus og muligvis et skub fra en kluntet bandkammerat. Udsigten til en tre timer lang koncert, fyldt med smerter og ''Images & Words''-numre, der krævede, at den 54-årige og ellers utroligt dygtige LaBrie skulle finde toner i fraseringerne, der lå et stykke ude på Amager Fælled, blev tilsyneladende ikke gjort bedre af det siddende publikum, som han indledningsvist virkede en kende frustreret over.

Selvom han fik afsluttet en længere tale omkring det hele ved at nævne, at han naturligvis ikke mente det sådan, fik han alligevel sået nogle tvivl, om det nu også var den form for koncert, han havde brug for denne aften. Hvis det står så skidt til med anklen, som LaBrie lod os informere omkring, må sådan en koncertudøvelse give nogle yderligere tæsk og en utidig nattesøvn, og gu' tog han da så en stor tørn for holdet, men det var nu ikke specielt kønt at høre en frontmand brokke sig på den måde.

Hvad skulle publikum egentlig gøre? Mængden, der selv kunne se det ideelle i at have siddepladser, var umiddelbart også til at overse, da andet akt og aftenens hovednummer, gennemspilningen og hyldesten til ''Images & Words'' gik i gang. Der var flere stående ovationer til blandt andet John Petruccis guitarsoli, der aldrig stopper med at være en stor fornøjelse, men også flere gange, hvor publikum tydeligvis var begejstret, men ikke helt kunne finde ud af, om de skulle rejse sig, blive siddende, eller et sted midt imellem, der kunne minde én om en let omgang stoledans på de yngre klassetrin.

Men sikken glæde, det var at høre ''Images & Words'' på den måde. Inden for de senere år er der kommet flere og flere af den slags turnéer, hvor bands spiller et bestemt album, og i og med, at der ofte er tale om de mere kendte af slagsen i et orkesters repertoire, er der vel på sin vis tale om en ret enkel marketingsstrategi for at få flere til at indløse billet, men at høre et yndlingsalbum lade sig udfolde på denne facon, er ikke desto mindre en stor tilfredsstillelse.

Koncerten blev rundet af med alle de fire årstider i ''A Change Of Seasons'' fra 1995, der også hører til et af Dream Theaters hovedværker, og således blev to tredjedele af koncerten et genhør og gensyn med noget af det mest solide, Dream Theater, og derfor i samme åndedrag progressiv rock og metal har kunnet fremelske i de sidste 25 år. Efter andet akts publikumsengagement kan der heller ikke være tvivl om, både hos James LaBrie og undertegnede, at koncerten var en lun majaften værdig. Næste gang tager vi den dog gerne stående.

 

 

Sætliste:  

Act 1:
The Dark Eternal Night 


The Bigger Picture 


Hell's Kitchen 


The Gift of Music 


Our New World 


Portrait of Tracy 
(Jaco Pastorius cover) (John Myung solo)
As I Am 

Breaking All Illusions 



Act 2 (Images and Words):
Happy New Year 1992
Pull Me Under 


Another Day
Take the Time 

Surrounded
Metropolis Pt. 1: The Miracle and the Sleeper 

Under a Glass Moon 


Wait for Sleep
Learning to Live 



Encore:
A Change of Seasons: I The Crimson Sunrise 


A Change of Seasons: II Innocence 


A Change of Seasons: III Carpe Diem 


A Change of Seasons: IV The Darkest of Winters 


A Change of Seasons: V Another World 


A Change of Seasons: VI The Inevitable Summer 


A Change of Seasons: VII The Crimson Sunset


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA