x
Lets party like it's 1997

Richard Ashcroft, NorthSide Festival, Green Stage

Lets party like it's 1997

Anmeldt af Niki Treumer Mogensen | GAFFA

Tænk, hvis strygerne havde været med til at understøtte de fremragende udgaver af blandt andet ”The Drugs Don’t Work” og ”Bittersweet Symphony” i stedet for den playback, vi fik. Richard Ashcroft leverede en skøn koncert på NorthSide uanset, men live-strygere kunne for alvor havde hjulpet til den perfekte præstation. 

Det var som om, der ikke var meget, der havde ændret sig siden 1997 under koncerten med den tidligere The Verve-frontmand. Bortset fra en studsning havde hans udseende ikke ændret sig, vokalen stod lige så skarpt som før årtusindeskiftet, og sætlisten kunne i nogen grad havde udfoldet sig i 1997. Således var hele fem af koncertens 11 sange fra The Verve-albummet Urban Hymns, der i år har 20 års jubilæum, og man følte sig derfor i den grad hensat til de glade Absolute Music-dage. 

Sangene fra dengang var, tør jeg skrive, også dem, som fik mest respons og var mest ventede, med især de hits nævnt i første sætning af nærværende anmeldelse som lykkebringere i publikum. Mobilkameraer kom i vejret, og arme blev slynget om sidemanden, mens Ashcroft som den største selvfølgelighed fyrede det, der for mange var storhits fra de formative år, af. 

Indimellem supplerede Richard Ashcroft, der sang og spillede skiftevis elektrisk og akustisk guitar under koncerten, og hans fire medkumpaner (to guitarer, bas og trommer – så godt som samme opsætning i The Verve-dagene) med skæringer fra frontmandens nu fem album store solo-katalog. Disse stod såmænd fint nok for sig selv, men man havde alligevel hele tiden følelsen af, at de blev båret af, at de var spredt rundt blandt de gamle travere. 

Koncerten foregik i et for denne festival sjældent skønt vejr, med solen hængende i lavere og lavere højde til venstre for scenen, og sammen med hittene og den stadigt stigende promille, som mange af festivalgæsterne arbejde på, kunne det ikke gå galt. Ashcrofts besøg herhjemme var også længe ventet, da han ikke har spillet i Danmark siden 2000, hvilket helt sikkert også har trukket en del gæster til. 

I sidste ende står nærmest blot to anker, for klager er alligevel et for stærkt ord: De manglende strygere, hvilket, indrømmet, havde været meget at forvente, og det faktum, at koncerten foregik efter en skabelon ofte brugt af englænderen: Sangene kom i minutiøst samme rækkefølge som ved hans andre koncerter, men om end den fremgang kan fjerne lidt af magien for dem, der er bevidst om den, så står der bare tilbage at skrive, at Richard Ashcrofts take på live-oplevelsen bare stod stærkt alligevel. Fire store stjerner bliver det til. Og så af sted til Thomas Helmig. 

   

Sætliste:

Out of My Body

Sonnet

This Is How It Feels

Space and Time

Break the Night With Colour

A Song for the Lovers

Music Is Power

Lucky Man

The Drugs Don’t Work

Hold On

Bittersweet Symphony


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA