Perfekt musikalsk spark i skridtet

Flogging Molly, Main Stage, Komos Festival, København

Perfekt musikalsk spark i skridtet

Anmeldt af Torben Holleufer | GAFFA

Flogging Molly fra Los Angeles var den perfekte afslutning på Komos Festival. Kun et problem: festivalen havde – sikkert på grund af sarte naboer – kun tilladelse til at spille høj musik indtil midnat, og en time i det selskab var altså alt, alt for kort.

Tag ikke fejl af det geografiske udgangspunkt, for langt hen ad vejen er Flogging Molly et irsk outfit med Dave King som det absolutte midtpunkt, samt en musik, der kan minde en masse om The Pogues. Men igen, er der jo det med Californien, at det var jo derfra punkbands som Dead Kennedys og Black Flag kom fra, og Flogging Molly har en masse til fælles med dem, når det gælder om at levere punket energi, der er som et spark i skridtet, og specielt Denver-bassisten Nathen Maxwell – i øvrigt også kendt fra sit sideprojekt, The Bunny Gang, der spiller tonse-ska og reggae – spillede sin femstrengede bas med et punch og drive, som sgu gav mig troen på bassister tilbage.

De gik på scenen i Kongens Have med hittet fra den helt nye plade, Life Is Good, som ikke mindst er fejringen af livet, som det åbenbares, når de værste tømmermænd har lagt sig. Hittet hedder The Hand of John L. Sullivan, og det er dedikeret til den irsk-amerikanske bokseverdensmester, vel at mærke fra dengang man boksede uden hansker(!). Nummeret var klassisk keltisk punk, kørt af med hundrede kilometer i timen.

Så var det tid til aftenens første skål fra den trinde frontmand, selvfølgelig i Guinness. Foran scenen var der lovløse tilstande, herligt at se nervøse vagter, fordi et tilsyneladende forvandlet publikum efter al den pæne sang kunne konvertere til skrål og kaste sig ud i en seriøs gang overgiven dans, der til forveksling lignede pogo.

Derefter kom en hilsen ud til Adam Schwartz, den danske ildsjæl tilbage fra Ungdomshusets dage, som i årevis har turneret som lydmand med ”Molly” og stod ved siden af scenen med sin datter og skrålede med på alle numrene. Respekt til den mand!

Koncerten var højdepunkt på højdepunkt. Klassikere som Devil’s Dance Floor med Mrs. King, Bridget Regan, på tin whistle og omkvæddet ”Swing a little more, little more o’er the merry-o - swing a little more, little more o’er the merry-o - swing a little more, on The Devil’s Dance Floor”. Eller What’s Left Of The Flag. Eller Requiem For A Dying Song.

Bandet har en vidunderlig nerve, hvor ikke bare Dave King i den grad antænder festen og er en karismatisk frontmand, men også føromtalte Nathen Maxwell – kærligt kaldet Fisherman’s Friend af King, åbenbart fordi den stærkt tatoverede mand overalt i verden har en lille fiskestang med, og som sgu også nåede at kaste snøren i vandet i Københavns havn på vej over gangbroen!! – men hvor hans plekterbas er skabt af guderne, mens Matt Hensley især på sin trækharmonika og som vokalist og indpisker fylder noget på en scene. Når han da ikke kaster øl ud til fans foran scenen!

Dertil kommer Dennis Casey og Bob Schmidt på guitarer og banjo, som trykker den af og minder os om, at punk og heavy med en frisk attitude aldrig er langt væk, når det gælder Flogging Molly. Samt endelig den kvindelige element i form af føromtalte Bridget Regan, som ved siden af sin tin whistle også spiller en violin, der giver den helt autentiske lyd af længsel mod Irland, som var en særdeles reel ting for King i de mange år, hvor han levede i USA uden Green Card og derfor ikke kunne tage hjem til den grønne ø og sin gamle mor. Så hende fik vi også en sang til..

Flogging Molly er stadig det bedste liveband, du kan tænke dig. Og deres alt for korte koncert var den perfekte afslutning på en festival, der går ned i historien som en helvedes god idé, både hvad angår beliggenhed, de inviterede bands og den afslappede og positive stemning.

Nu skal der bare gøres noget ved den underlige idé med at stoppe en fest, som den Flogging Molly leverede på en perfekt sommeraften på et ukristeligt tidligt tidspunkt som midnat.

 

SÆTLISTE:

The Hand of John L. Sullivan

Swagger

Selfish Man

Drunken Lullabies

Worst Day Since Yesterday

Requiem For A Dying Song

Tobacco Island

Float

Devil’s Dance Floor

Crushed

World Alive

What’s Left Of The Flag

Seven Deadly Sins

 

BAND:

Dave King – vokal, akustisk guitar, bodhrán

Bridget Regan – violin, tin whistle, kor

Dennis Casey – guitar, kor

Matt Hensley – trækharmonika, concertina, vokal

Nathen Maxwell – bas, kor

Bob Schmidt – mandolin, banjo, guitar, vokal

Mike Alonso – trommer, perkussion

 

 

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA