Foo Fighters: Concrete and Gold

Foo Fighters
Concrete and Gold

Solide stjernestunder og potente pletskud: Dave og drengene lyder tændte og revitaliserede på album nummer ni

GAFFA

CD / Sony Music
Udgivelse D. 15.09.2017
Anmeldt af
Michael Jose Gonzalez

Det var egentlig planen, at Dave Grohl ville have trukket sig helt fra musikken i et helt år i kølvandet på benbruddet, den siddende tour og Saint Cecilia-ep’en i 2015, men den slags går ikke, når man har musik i blodet, og allerede seks måneder senere var han i gang med at skrive førstesinglen til nærværende album, den hektiske og ”dagens-første-espresso-friske” Run, der bevæger sig i samme hårdtslående blodbaner som åndsbeslægtede The Pretender og White Limo.

Grohl og hans Foo Fighters har begået en række afsindigt vellykkede sange, hvor det mægtige titelnummer er blandt bandets stærkeste skæringer til dato. At man så har noget svært ved at spotte gæsterne Shawn Stockman og Justin Timberlake, gør egentlig hverken fra eller til. Det samme gælder Paul McCartneys indsats bag trommerne på tilbagelænet smittende Sunday Rain, hvor det snarere er de Abbey Road-associerende guitarfigurer, der stjæler opmærksomheden.

Samarbejdet med pop-producer Greg Kurstin (Sia, Adele, Pink m.fl.) har båret frugt og resulteret i et varieret og vellydende album, hvor der både er plads til de honningsøde vokalharmonier, delikate og gyldne akustiske stunder og den benhårde betonrock, bandet mestrer. Der er enkelte psykedelisk klingende øjeblikke som himmerigsmundfulden af et omkvæd i dragende Dirty Water.

Grohl brøler stadig bedre end de fleste skærveknusere, og i piskesmældet La Dee Da får han klædeligt selskab af Alison Mosshart, der også gæster tungt vuggende The Sky Is A Neighbourhood, hvor linjer som ”mind is a battlefield, all hope is gone” angiveligt skulle være affødt af bekymringer i kølvandet på indsættelsen af USA’s 45. præsident.

Alt i alt er Foo Fighters niende album er en medrivende affære, der ubesværet matcher bandets tidligere karrieremæssige og kunstneriske højdepunkter. De solide stjernestunder og potente pletskud står på spring på et album, der nu også rent musikalsk bringer bandet tilbage i sværvægterposition.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA