x
Helt oppe i skyerne

Iron & Wine, VoxHall, Aarhus

Helt oppe i skyerne

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Flere billeder fra koncerten er på vej

Der hænger en halv snes små skyer over scenen på VoxHall denne aften. Materialet kan jeg ikke lige gennemskue, måske papmache eller skum, men det er i hvert fald en enkel, effektiv og original scenedekoration for aftenens kunstner, Iron & Wine. Et alias for den amerikanske sanger og sangskriver Sam Beam, der nu har seks album plus det løse bag sig med primært blid folk-rock – med en melankolsk undertone, som den skyede himmel på scenen så kan være et billede på. Skyer kan jo være humørdæmpende eller ligefrem truende, men også smukke og opløftende, ikke mindst når de bliver oplyst af solen eller stemningsfuldt scenelys, og det oplever vi mange gange denne aften – præcis som når lyset møder mørket i musikken.

Iron & Wine har et trofast publikum herhjemme, og spillestedet med plads til 700 personer er udsolgt, ganske som Store Vega i København var det dagen før, og ganske som det har været ved flere tidligere Iron & Wine-koncerter. Sidste gang Sam Beam besøgte Aarhus, i 2014, var det som solokunstner, forrige gang, 2011, var det med et stort orkester på syv personer, og i aften har Beam medbragt fire musikere på henholdsvis cello, keyboard, trommer/slagtøj og skiftevis kontrabas, el-bas og akustisk guitar – samt smukt kor fra især bandets kvindelige medlemmer, Eliza Jones og Elizabeth Goodfellow på henholdsvis keyboard og trommer. Som vanligt spiller han selv akustisk guitar i en kombination af fingerspil og akkorder og synger med sin karakteristiske stemme, der er lige så blød og behagelig, som hans velplejede skæg må formodes at være.

Da Iron & Wine var otte mennesker på scenen på VoxHall tilbage i 2011, var deres udtryk til tider ganske ekspressivt og nærmende sig free-jazz og ren jam. Det var formodentlig et forsøg på at komme tilbage til det nedbarberede udgangspunkt, at Sam Beam herefter tog på en turné som solokunstner, og nu synes han så at være i gang med at bygge op igen – men med stor respekt for lokalplaner og byggeregulativer. Udtrykket er nemlig altovervejende afdæmpet, og denne skribent får på intet tidspunkt brug for sine ellers godt slidte ørepropper.

Nærlytning

Gruppen lægger forsigtigt ud med den 10 minutter lange livefavorit "The Trapeze Swinger" med den genkommende linje "Please, remember me", skrevet til filmen "In Good Company" fra 2004. Teddy Rankin-Parker sørger for smukt fingerspillet cello, mens Elizabeth Goodfellow bidrager med nænsomt slagtøj, Sebastian Steinberg spiller kontrabas og synger kor, og Sam Beams stemme og tekstudtale står klart ud i lydbilledet. Det gør den heldigvis under hele koncerten, så man kan nyde hans tekster, der er fulde af stærke billeder og symboler, ofte af religiøs art, og blandt andet er beskrivelser af menneskeskæbner og miljøer i de amerikanske sydstater. Beam er vokset op i et religiøst miljø i South Carolina, og det har præget ham, selvom han i dag har lagt den kristne tro bag sig.

"About a Bruise" fra Iron & Wines seneste album, sidste efterårs Beast Epic, følger og er en anelse mere energisk, nu med elbas og mere fyldige trommer, og "Last Night" byder på decideret dissonante toner fra blandt andet cello og næsten larmende udbrud fra bas og trommer. Det står dog hurtigt klart, at dette er en aften i nærlytningens tegn, og det kommer blandt andet til udtryk ved smukke kvindevokalharmonier i "Glad Man Singing". Lyset på scenen skifter løbende, og skyerne står derfor frem på en baggrund af skiftevis hvid, blå, lilla, rød og andre nuancer. Det er meget smukt. Midtvejs i koncerten får Sam Beam brug for "störst möjliga tystnad", da musikerne forlader scenen, og han står alene med "Rabbit Will Run", hvor hans ellers ret tilbageholdte vokal gradvist bliver ekspressiv, og "Naked As We Came". Stilhed får han heldigvis, og i det hele taget er VoxHall – med et par undtagelser helt nede bagved – beundringsværdigt lydhør, selvom salen som nævnt er fuld.

Musikerne kommer på scenen igen under "Grace for Saints and Ramblers", og koncerten fortsætter som et afdæmpet triumftog med både mange nye sange og en god rundtur i bagkataloget, hvor Sam Beams tørre kommentarer mellem numrene sørger for, at det hele ikke bliver alt for selvhøjtideligt. "Let's do a mad song", hedder det eksempelvis om den alvorsfulde "Rabbit Will Run", hvor linjerne "Last time I saw mother" og "And I still have a prayer" er tilbagevendende. Efter halvanden time sætter Beam & Co. punktum med "Claim Your Ghost", og publikum klapper begejstret for sidste gang. Iron & Wine har sejret endnu engang, denne gang med brug af nedtonede, men stærke virkemidler. Jeg glæder mig til at høre, hvilken tilgang Sam Beam vil anvende næste gang, han kigger forbi – for han er altid velkommen.

 

Sætliste:

The Trapeze Swinger

About a Bruise

On Our Wings

Last Night

Thomas County Law

Glad Man Singing

Jesus, the Mexican Boy

Flightless Bird, American Mouth

Right for Sky

Rabbit Will Run

Naked As We Came

Grace for Saints and Ramblers

Arms of a Thief

Passing Afternoon

Call it Dreaming

Bird Stealing Bread

Innocent Bones

Woman King

Ekstra:

Claim Your Ghost

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA