x
ANMELDELSE: Katinka er både fandenivoldsk og fin

Katinka , Huset, Northern Winter Beat

ANMELDELSE: Katinka er både fandenivoldsk og fin

Anmeldt af Cæcilie Kallehave | GAFFA

På en grå og regnfuld aften i januar inviterede Katinka og band os med indenfor på Huset under Northern Winter Beat – og hvis man regnede med at komme ind til solskin, så blev man slemt overrasket. For selv om Katinka fremstår noget så fin med de blå øjne og det lyse hår, er der ingen tvivl om, at hun gemmer på en fandenivoldskhed, som bestemt kommer til udtryk igennem både kropssprog, tekst og musik.

Katinka startede med ryggen til, men vendte hurtigt rundt og startede ud med lidt mere dyster udgave af det lidt ældre nummer ”Forgroninger”, hvor hendes fine vokal virkelig fik lov til at skinne igennem. Langsomt, men sikkert kom bandet på og gik direkte over i ”Usynlige Sår” – og man kunne næsten fornemme Katinkas usynlige sår.

Først herefter henvendte Katinka sig til publikum: ”Hej Aalborg – tak fordi I gad at komme. Jeg synes, I skal gøre som de unge piger oppe foran og rykke tættere på. Selv om vi er fra København, så bider vi altså ikke”. Her henviste Katinka til en flok unge piger, som var kommet listende ind i løbet af koncerten, men som bestemt var kommet for at danse. 

”Næste sang handler om at blive forelsket. Sådan latterligt forelsket. Som at sætte tungen på et nytårsbatteri”. Det må siges at være dumt, men nummeret ”Rundt og Rundt” var slet ikke dumt. Der var alligevel en snert af optimisme at spore – måske ukulelen var medvirkende til dette. For der er ingen som Katinka, som kan få en ukulele til at lyde både fin og fandenivoldsk i et og samme numre, men ikke desto mindre mestrede hun det på bedste vis.  

Under ”Det er noget du har bestemt” tog Katinka hele scenen i brug – hvilket selvfølgelig ikke er så meget, når der er tale om scenen på Huset. Her fik bandet dog også lov at fylde en del, hvilket gjorde, at Katinkas vokal druknede lidt, men med sådan en gennemtrængende stemme var det fortsat muligt at høre, hvad der blev sunget – og selv om Katinka sang om at blive holdt i strakt arm, så var det langt fra det, hun gjorde med publikum. Katinka var yderst nærværende og involverende. 

”Nogle gang får man ikke lige dét, som man havde ønsket sig – heller ikke til en koncert. Og det kan godt være, at man lige havde håbet på, at på sådan en pisgråkold fredag kunne man komme ind her og få lidt varme. Men hvad nu, hvis der kun er en pisgråkold sang?”

Således lagde Katinka op til et af sine nyere numre ”Vinter”, som bestemt må siges at passe godt til den mørke januaraften, så måske publikum alligevel fik lidt af det, som de håbede på. 

”Så er det overstået, og vi kan have det godt igen. Det ville klæde os alle sammen”, lød det fra Katinka.

Fra den ene yderlighed til den anden 
For selv om Katinka laver sange om alt fra kærestesorger til dumme lærere i folkeskolen er der også plads til tekster om alt det gode – selv om det andet unægtelig fylder mere for Katinka.

”Spil noget muntert”, lød det fra publikum. Det kan dog godt blive lidt svært, når Katinka faktisk primært skriver sange om det stik modsatte, men der blev alligevel plads til begge dele i løbet af koncerten.

”Den her sang er skrevet til en veninde, som tog på udveksling, og hun sagde, at hun først kom hjem, hvis jeg skrev en sang til hende. Så skrev jeg heldigvis en sang – og hun kom hjem”. Således lagde Katinka op til ”Pulverkaffe”, som efter eget udsagn er et af hendes mere optimistiske numre – og det gør sig gældende i både tekst og lyd.

Generelt var Katinka nede på jorden og uformel under hele koncerten – og bestemt i øjenhøjde med publikum. Midt i koncerten var hun nødt til at stoppe op og tage sine sko af: ”Jeg købte dem i Tønder i dag på udsalg, og de gør simpelthen så ondt, så jeg tager dem lige af – nu kan I så ikke se mig længere”, konstaterede Katinka, imens hun baksede med skoene og med et blev et par centimeter lavere. Ikke desto mindre gjorde det næsten, at hun fremstod endnu mere i øjenhøjde end før.

”Jeg har skrevet en sang til de mennesker, som jeg hader” – og her var der ingen tvivl om, at det var sangen ”Idioter”, som Katinka ved flere lejligheder har fortalt er skrevet til hendes lærer i folkeskolen. Man kunne tydeligt fornemme hendes vrede, frustrationer og afmagt – hendes hævn, som hun selv valgte at kalde den.

Efter en sang om hævn og afmagt blev kontrasterne også store, da bandet pludselig slog tonerne an til ”Let Your Fingers Do the Walking” af Sort Sol – men på dansk. Her kom der en meget sårbar og fin side frem af Katinka, som blot understreger hendes talent og musikalske alsidighed.

”Vi ved godt, at Sort Sol ikke er vores. Men jeg mødte Steen Jørgensen, og vi havde en rigtig fin samtale – mest fordi vi begge to var virkelig fulde. Jeg fik fremstammet noget med en oversættelse, hvor han sagde, at selvfølgelig måtte jeg det. Nummeret er lidt blevet som en papsøn for os – og vi er meget bevidste om, at vi ikke er et legendarisk dansk punkband, men vi kan godt kneppe jer med lidt larm, så det gør vi nu.”

Og det gjorde de så med det lidt ældre og rockede nummer ”Asker Du Her”, hvor der også blev plads til en habil guitarsolo fra guitarrist Simon Ask, hvilket blot understregede, hvor dygtige hele bandet var. Sidste nummer fra Katinka og hendes dygtige band blev selvfølgelig ”Vi er ikke kønne nok til at danse” fra fuldlængde-debutalbummet med samme titel. Men Katinka er køn nok til at danse – og opfodrede publikum til at gøre det samme både før, under og efter koncerten.

Selv om Katinka hverken er eller bliver et legendarisk punkband, så er der ingen tvivl om, at hun har potentiale til at blive legendarisk i sin helt egen kategori.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA