PowerSolo: Bo-Peep

PowerSolo
Bo-Peep

Semipsykedelisk surferkosmos

GAFFA

Album / Crunchy Frog
Udgivelse D. 13.04.2018
Anmeldt af
Simon Nielsen

For ikke længe siden hørte jeg nyheden om, at PowerSolo ville fortsætte som et soloprojekt. Jeg blev ked af det. Den konstellation må ikke røres ved, tænkte jeg. Jeg var bange for, at PowerSolo fremadrettet ville være en amputeret udgave af fortidens storhed. Og at albummet Bo-Peep var det sidste, der kunne klemmes ud af mælkekartonen. Livet har indhentet Atomic Child, der nu har smækket stængerne op og nyder sit otium, imens han ser tilbage på livet med succes. Men på Bo-Peep er han alligevel ikke helt ude af billedet.

Atomic Child har lagt lidt lyd på et par skæringer for gamle dages skyld, og styrken ved fordums tid er stadig intakt. Der startes lige på og hårdt med ”What’d She Say?” – det er rent volapyk, og der er ikke meget plads til lige at blive ført roligt ind i det skæve univers, der drejer sig om PowerSolo. Det er helt, ligesom det skal være.

Igennem 13 sange tager Kim Kix og sin hær af lånte musikere mig igennem et forskruet rockabilly-kosmos. ”Ana Bhehak” er fortsættelsen på volapykken, og ”Absinth” er en psykedelisk rejse tilbage til 60’ernes monounivers – som at høre en beruset stemme fortælle om sit sidste bevidsthedsudvidende trip. Der flyves over Atlanten på ”Los Angeles”, og imens drømmene flyder over i kolde øl, tobak og solnedgang, er de surferrockede lydflader rykket i front.

Bo-Peep er lidt, ligesom det sikkert ville lyde, hvis Hjulben fra den der gamle Looney Tunes-tegnefilm for vild på Gutter Island. Det ville være så forkert, og alligevel helt rigtigt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA