x
Manic Street Preachers: Resistance is Futile

Manic Street Preachers
Resistance is Futile

Manics overgiver sig aldrig

GAFFA

Album / Sony Music
Udgivelse D. 13.04.2018
Anmeldt af
Kristian Bach Petersen

De skulle bare lave ét album, sælge 17 millioner eksemplarer, og så var det det. De er her dog stadig, Manic Street Preachers. Heldigvis.

Dette 13. album fra de tre walisere skuffer mildt, men leverer samtidig et par absolutte højdepunkter på et udspil, hvor sanger/guitarist James Dean Bradfield i høj grad har dikteret sound, med hvad det indebærer af stadionrockede riffs.

”International Blue” forener tæft for rockmusik og teksttyngde i et nummer om den franske kunstner Yves Klein, hen over bandets mest catchy melodi længe. ”Hold Me Like a Heaven” er en nedbarberet perle med melankolsk kant, der svinger sig op til noget både stort og rørende.

Numre som ”Distant Colours” og ”In Eternity” står som mellemvare-albumfyld, imens kvaliteten dykker på ”Vivian”, Nicky Wires ode til fotografen Vivian Maier. Det starter dramatisk, med klaver og kameraklik, inden det hele tabes på et for bandet helt atypisk, letbenet omkvæd.

På ”Broken Algorithms” ekkoer Bradfield ”Faster” fra det misantropiske mesterværk Holy Bible og svinger sig også fint op på ”A Song for the Sadness”. Overordnet placerer albummet sig i den tungere ende, men viser, at Manics her 26 år efter debuten stadig er vigtige.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA