x
Kanye West: Ye

Kanye West
Ye

Polariserende provokationer: Making Kanye great again…eller?

GAFFA

Album / GOOD
Udgivelse D. 01.06.2018
Anmeldt af
Michael Jose Gonzalez

Det er jo et eller andet sted blevet ganske forudsigeligt, at Kanye går ape shit på Twitter op til udgivelsen af et nyt album. Metoden og hans tiltagende trolling af os alle sammen (for det er vel det, det er, ikke? Ikke!?) er efterhånden ved at føles lidt gammel, også selvom galskaben må siges at være støt tiltagende.

Anderledes uforudsigelig er Kanye, når det kommer til sin kunst. Manden har netop vist, at han stadig er en mester inden for sit felt på Pusha T’s sublime udspil Daytona, hvor han har siddet bag pulten som idérig og sprudlende beatmager og producer.

En metier, han fortsat beviser sin expertise indenfor på Ye, og det er egentlig betryggende at erfare, at manden i alle sine polariserende provokationer stadig er i stand til at trylle musikalske genialiteter frem. At man så adskillige gange i løbet af det blot syv numre lange udspil alvorligt bekymres over mandens mentale velbefindende, er en anden sag.

Den Kanye West, vi møder på Ye er lige dele frygtløs og skrøbelig. Det er ikke nogen hemmelighed, at Kanyes i forvejen lidt svære sind har været særligt udfordret i nogen tid, og som en forlængelse af hans udsagn på ”Feedback” fra The Life of Pablo: ”Name one genious that ain’t crazy”, påtager han sig her rollen som det plagede og forstyrrede geni, og med linjer som ”I love myself way more than I love you, and I thought about killing myself” og ”that’s my bipolar shit, nigga what, that’s my superpower, nigga. Ain’t no disability” er man ikke i tvivl om, at manden vitterligt har sine dæmoner at slås med.

Selvudleverende ”Wouldn’t Leave” bevidner herudover, at det tydeligvis ikke altid er lige let at være Kim Kardashian, når Kanye for eksempel udtaler at ”slaveri var et valg” ("my wife callin', screamin', say 'we 'bout to loose it all!', had to call her down 'cause she couldn't breathe"), mens han på ”Violent Crimes” bekymrer sig om sine to døtres opvækst i en verden fuld af mandlige rovdyr og samtidig udstiller sig selv som tidligere medlem af ulveflokken (”father forgive me I’m scared of the karma”).

Af og til løber man ind i hovedrystende tåbeligheder hist og her (”I love your titties cause they prove I can focus on two things at once”), der i al deres idioti måske kan forklare det broderskab, han påstår at føle med Trump. Og flere steder i løbet af albummet efterlades man i det hele taget yderst ambivalent som lytter. For på den ene side virker manden fuldstændig tabt for omverdenen, mens det stadig er svært ikke at fascineres af den kompromisløse excentriker.

Der er noget dragende over, at han er så fyr og flamme – og batshit crazy. Det kunne imidlertid være fuldstændig ligegyldigt, såfremt musikken faldt igennem. Og her må det konkluderes, at selvom Kanyes sindstilstand har set bedre dage, er hans musikalske begavelse upåvirket. Han flår, ridser og skubber stadig til genrens grænser, og skaber noget absolut enestående på hvert track, enkelte steder med hilsner tilbage til sit eget bagkatalog.

Særligt ”Runaway”-associerende ”Ghost Town” med sit gåsehudsfremkaldende outro-omkvæd ””I put my hands on the stove to see if I still bleed, yeah, and nothing hurts anymore”, lige dele orgel-organiske og maskinkolde ”All Mine” og på alle måder foruroligende ”I Thought About Killing You” er værd at fremhæve.

Hvis han virkelig er maniodepressiv, forklarer det en del, men kan man abstrahere fra Kanyes holdninger, ubegavede udsagn og generelle galskab (så kom dog af Twittter, for helvede) og modstå trangen til at bede ham lukke røven, er Ye absolut et lyt værd. Ja, flere. For alle sine utiltalende mærkværdigheder til trods (eller måske endda på grund af dem?) er det lykkedes Kanye at føje en vægtig – om end ikke essentiel – udgivelse til sin diskografi, og sammen med Daytona har Ye skruet forventningerne godt og grundigt i vejret i forhold til de kommende udgivelser, der bærer Kanyes fingeraftryk (Kid Cudi-samarbejdet Kids See Ghosts og Nas’ nye album, red.) .


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA