x
Lyden var den sande rival

Rival Sons, NorthSide, Green Stage

Lyden var den sande rival

Anmeldt af Lise Sastakauskas | GAFFA

I bedste western-stil spiller “The Good, The Bad And The Ugly”-temaet over højtalerne, inden Rival Sons sparker koncerten i gang med rock’n roll-nummeret “Pressure and Time”. Derefter svinger de rivaliserende sønner over i “Electric Man”, som bedst kan beskrives som en decibel-dynamit, der får NorthSides højtalere til at sprutte og skratte.

“Good Luck” synger forsanger Jay Buchanan under nummeret af samme navn. Og well, ja – held og lykke til NorthSide med at få fikset højtalerne efter eftermiddagens rockkoncert. For Rival Sons fortsætter med at tordne afsted til “Thundering Voices”, der sammen med “Tied Up” for alvor danner grobund for fadbamserocken.

Fra rock 'n' roll til blues

Herefter tager Rival Sons publikum ned ad den blues-rockede sti med “Memphis Sun”, dog uden at komme helt ned i gear, for der er da stadig plads til en guitarsolo eller to. Således fungerer “Memphis Sun” som en velvalgt kursændring mod “Jordan”, der tager os helt ned i det følsomme blues-tempo. Det varer dog ikke længe, før guitarist Scott Holiday er stærkt tilbage på den seksstrengede, der fungerer som et udmærket supplement til den inderlige hjemstavnssang.

Herefter får vi endnu en solo inden “Torture”, der inviterer til fællessang under “åh oooooh ååååååh”-verset. Selvom vi lige har fået et par stykker, får vi endnu et par soloer, først fra Scott Holiday og derefter fra Dave Beste på basguitar. Uden nogle former for opfordring fortsætter publikum herefter af sig selv med at synge “åh oooooh ååååååh”-verset igen og igen, inden Rival Sons skifter til “Soul”.

På dette nummer cementerer Rival Sons sig endnu gang som et rock 'n' roll-band, der ganske effektivt kan skifte fra stadionrock til blues – og kombinere de to forskellige genrer i endnu flere soloer.

Lyden skal være i orden

Selvsamme soloer begynder dog undervejs at blive relativt ensformige og langtrukne. Det bliver bestemt heller ikke bedre af højttalerne, der har nået deres bristepunkt. Det er helt klart en om’er. Det afholder dog hverken unge som gamle fra at rocke med til “Open My Eyes”, og trods dårlig lyd fortsætter den festlige stemning da også, indtil de sidste toner fra “Keep On Swinging” lukker ballet.

Således leverer Rival Sons uden tvivl en gedigen rockkoncert, men højtalernes defekter hiver eftermiddagens præstation ned på fire – men stadig meget flotte – stjerner.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA