x
Legende legender

Kraftwerk, Haven Festival, Meadow

Legende legender

Anmeldt af Ras Bolding | GAFFA

Efter en lang dag med både blæst og regn, hvilket blandt andet undervejs resulterede i at et af festivalens hovednavne, Einstürzende Neubauten, måtte afslutte deres koncert tidligere end forventet, stod landsmændene fra Kraftwerk klar temmelig præcist kl. 22:30, som annonceret. Ja, natürlich – mindre havde man vel ikke forventet af den bundperfektionistiske Düsseldorf-gruppe, og måske var det tilmed lykkedes de fire Tron-klædte herrer at hacke vind og vejr fra deres synthesizer- og computerpulte, for koncerten igennem var der tørt og vindstille.
 
Allerede helt fra begyndelsen af lod Kraftwerk antyde, at der var blevet rykket lidt rundt på det ellers meget fasttømrede koncept som gruppen har rejst rundt med i en årrække nu. Første nummer var IKKE "The Man Machine", sådan som det ellers har været traditionen i en del år nu, men en længere seance sat sammen af numre fra gruppens klassiske 1981-album, "Computerworld", rearrangeret til livebrug, naturligvis. Lyden var flot og skarp, både med veldefineret bund og balanceret mix, bedre end hvad man normalt ville forvente til en festival. Og så og dog – af Kraftwerk forventer man netop altid et noget nær perfekt lydbillede, og man kan vel sige, at efterhånden som aftenens koncert skred frem, blev der stillet spørgsmålstegn ved om en sådan forventning nu også er helt rimelig.
 
Mere menneske end maskine 
Ikke sådan forstået at lyden ikke var god – det var den – men der var flere steder ret tydeligt tale om livelyd, sådan som livelyd nu engang oftest er. Det centrale synthtema på en ellers Italo-feststemt "Spacelab" var for lavt, mens det modsatte gjorde sig gældende på "Autobahn", hvor det lå for højt og rent faktisk, at samme årsag, resulterede i lidt unøjagtigheder i tangentspillet. På samme måde blev der nogle gange leget måske lidt vel heftigt med filtre på temaer og basgange – det var ikke afmålt perfektion, sådan som man ellers har været vant til fra Kraftwerk i mange år. Der her var noget andet. Robotterne legede.
 
Den tilgang var for så vidt både godt og skidt. Der er noget imponerende over den perfektionistiske og næsten fejlfri levering – den slags ER imponerende. Samtidig har jeg personligt været til en hel del Kraftwerk-koncerter, så for mit vedkommende var det helt fint med en til tider mere legende tilgang. Jojo, der var nogle filtreringer, der fik lidt ekstra vrid, der var nogle temaer, der ikke var helt lige så tight, som man er vant til, men der var også sjove detaljer, hvor temaer blev spillet lidt anderledes, hvor lyde i højere grad blev påført ekko og rumklang, hvilket til tider resulterede i også rytmiske variationer. 

Også form og arrangement var der på nogle numre blevet arbejdet med i forhold til de vanlige liveversioner, om end andre var stort set de samme. På samme måde forholdt det sig med 3D-grafikken, hvor meget var, som det plejede at være, men her og der også med nye og andre elementer. Helt overordnet kunne man godt fornemme, at der var tale om festival-setup. Det betød generelt kortere versioner af de fleste længere numre såvel som "The Robots" eksekveret uden robotterne på scenen.

Synthesizerens Beatles
Vi kommer naturligvis ikke uden om lige at skulle dvæle lidt ved selve materialet, for det ER godt materiale, Kraftwerk stiller med. Alle, der ved en smule om musik kan skrive under på, at tyskerne er blandt de absolut mest indflydelsesrige i moderne musikhistorie, og således er en Kraftwerk-koncert også på sin vis en lektion i selv samme. Musikken er stadig relevant i dag, jo naturligvis ikke mindst, fordi den har inspireret så voldsomt som tilfældet nu er, fra synthpop, new wave og goth til hiphop, electro og techno, fra punk, industrial og metal til pop, jazz og klassisk, og fordi den konceptuelt foregriber menneske-maskine-relationer og internetkultur på godt og ondt, men også fordi Kraftwerk kunne noget, som det bestemt ikke er alle i den elektroniske genre lige siden, der har mestret – de kunne skrive melodier. Højdepunkter i koncerten var bl.a. "The Model", "Radioactivity" og "Trans Europe Express", numre, som til koncerten alle sad lige i skabet, og numre, der alle demonstrerer gruppens specielle forståelse for melodi og arrangement, balancen mellem det simple og det raffinerede. 
 
Publikum tog godt imod, og forståeligt nok. Kraftwerk leverede ikke deres mest perfektionistisk korrekte koncert nogensinde; til gengæld legede de mere end vanligt, og det fungerede også – for dem af os, der har set dem mange gange var det måske endda en lille ekstra bonus.

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA