x
Sofia Hedia: Drømmespind

Sofia Hedia
Drømmespind

ANMELDELSE: Svingende kvalitet på dansk popplade

GAFFA

Album / DME
Udgivelse D. 25.01.2019
Anmeldt af
Signe Aarestrup

Drømmespind er Sofia Hedias andet album. De 11 numre er blevet til, imens Sofia har kæmpet for at bevare sit ægteskab. Teksterne synes langt hen ad vejen at være skrevet som en bearbejdelse i 1:1 af Hedias personlige proces. Kunstnerisk kan den tilgang gå begge veje, og det har den også gjort for den danske sangerinde.

Åbningsnummeret "Sne" er intet mindre end strålende. Teksten er skruet godt sammen, og Hedias varme og klare vokal passer godt til den stille, poppede melodi. Musikken er relativt enkel og giver god plads til, at hun kan udfolde den intense sang, som går rent ind.

Desværre er det langtfra sådan på alle numrene. Ofte er det, som om musikken kammer over, bliver lidt for tænkt og fjerner fokus fra teksten. Det sker for eksempel på "Fly", hvor et lidt malplaceret 80’er-synth-inspireret mellemspil forstyrrer, mens "Skam" nærmest bliver klichéagtig dansktopagtig i sin lyd. Et enklere lydtæppe havde understøttet sangene bedre.

Det kunne være spændende at høre, hvad Hedia kunne udrette, hvis indholdet fik lov at fylde lidt mere end formen.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA