x
Rustin Man: Driftcode

Rustin Man
Driftcode

Eks-Talk Talk-medlem mangler magien på et alt for introvert album

GAFFA

Album / Local
Udgivelse D. 01.02.2019
Anmeldt af
Finn P. Madsen

Når et eks-medlem af Talk Talk udgiver nyt, spidses der ører. Bandet bag et af rockhistoriens allerbedste album, den mytologiske Spirit of Eden. Albummets overjordiske blanding af art-rock, fusionsjazz og spirituelle klangbunde befandt sig i en sfære for sig, hvilket sidenhen har gjort det urørligt. Talk Talks netop afdøde frontmand og sangskriver Mark Hollis trak sig tilbage fra musikken omkring årtusindskiftet, mens bandets to andre medlemmer Paul Webb og Lee Harris har udgivet under navnet O’Rang. Det er næsten 20 år siden, Paul Webb under pseudonymet Rustin Man udgav det meget fine Out of Season med Beth Gibbons.

Driftcode er det første livstegn i næsten to årtier fra en musiker, der måske har givet sig selv lidt for god tid på et album, som virker underlig fastlåst og noget fortænkt. Den let jazzede "Vanishing Heart" åbner fint og nænsomt, mens de sært psykedeliske blues-agtige "Judgement Train" og "Light the Light" går for meget i ring. "Bring Me Joy" og "The World’s In Town" leder tankerne hen på Robert Wyatt i hans mest stille øjeblikke uden helt at fange samme magi. Rigtig spændende bliver Driftcode aldrig. Webb ikke er nogen stor sanger, og det gør sit til, at Driftcode bliver en introvert oplevelse uden de store overraskelser.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA