x
Formidabel triumf sprænger de komfortable rammer

Rival Sons, Store Vega, København

Formidabel triumf sprænger de komfortable rammer

Anmeldt af Rasmus Heide | GAFFA

Rival Sons’ turnéafslutning i Store Vega tirsdag aften blev en triumfopvisning, hvor bandet løftede deres musik op til nye højder. Retrorockerne fra Long Beach, Los Angeles har hidtil leveret en vitaminrig diæt af tung, groovy 70’er-rock med afsæt i alle de store navne fra dengang. Ingen nævnt, ingen glemt.

Men riffene fra overdrevet, vokalen fra det overnaturlige og herretrommerne har fundet mere sofistikerede og avancerede udtryk. Det beviser deres spritnye album “Feral Roots” (vildtlevende rødder), som de i aften lægger frem på scenen.

Med selvtilliden i højeste gear starter Rival Sons med to nye numre, og rockeksplosionen holder de fem musikere stramt under kontrol. Det tre-stemmige kor fylder lydbilledet flot ud foran bagtæppet med det nye album; en vildtvoksende skovbund med en henslængt død hund. Udtrykket er som musikken – organisk uordentlig, farverig og detaljerig.

Musikalsk milimeterperfektion
“Pressure and Time” og “Electric Man” fra de ældre album vækker gensynsglæde, men koncerten veksler mellem amok-jubel og opmærksom lytten til de nye numre. Med få undtagelser har publikum nemlig løst billet for musikkens skyld.

Guitarist Scott Holiday har som altid medbragt et arsenal af pedaleffekter, som ikke engang d’herrer Andersen og Vandborg i Electric Guitars kan hamle op med. Holidays lager af lyde er rigt varieret, og han administrerer det med musikalsk milimeterperfektion, så det er en fryd at drømme sig væk i.

Forsanger Jay Buchanan er fikspunktet af dyrisk vildskab, der betvinger publikum og nonchalant fastholder opmærksomheden. Hans stemme emmer stadig af en ubeskrivelig voldsom energi, der kontrasterer flot med den karismatiske sødme i hans fremtoning. Vi er næsten en halv time inde i koncerten, inden han byder os velkommen til en udsolgt aften på en udsolgt turné, der har boostet selvtilliden i det musikalsk-muskuløse orkester.

Kompleksitet rager op
Imellem de ældre sange stikker numrene fra “Feral Roots” ud. De nye og derfor mindre kendte sange hensætter publikum i stille opmærksomhed, og med deres kompleksitet rager de samtidig op over bandets hidtige stil. Med “Feral Roots” er dele af Rival Sons' musik vokset til mere avancerede højder med plads til mere melodi og variation. “All Directions”, “Too Bad” og titelnummeret er nogle af de "store" numre, der går mere i ørerne end i benene.

Og på den måde har Rival Sons taget skridtet fra festlig blues-retrorock, vi går amok over, til voksenrock, der inspirerer det mere opmærksomme og lyttende publikum. Bevares, også i aften trækkes vi med tågehorn, der kun er kommet for at høre sig selv braldre op over fadøllen, men de er få.

“Jordan” er bandets inderlige hyldest til det at miste, skrevet oprindeligt til Buchanans mor, men siden adopteret og dyrket af bandets publikum. Buchanan dedikerer sangen til dem iblandt os, der har brug for støtte i aften, i går eller måske i næste uge. Han samler publikum, og han beder os om at tage hånd om dem, der har mistet og savner lige nu. Shit gets real.

Klimaks gør lykke
Vanen tro fortsætter fællessangen, efter “Torture” er slut, og trommeslager Mike Miley pisker publikum igennem et opspeedet efterspil. I det hele taget virker Miley ekstra legesyg i aften med små intermezzos imellem flere numre, så man ikke fornemmer træthed i aften, hvor bandet afslutter en månedlang Europaturné.

Rival Sons leverer to lyksaliggørende klimakser i aften. To af deres absolutte klassikere, “Face of Light” og “Sacre Tongue”, sætter de sammen i en tour-de-force opvisning i indfølt dynamik. Det ene øjeblik tonser guitar og trommer derudad, det næste samler Buchanan os omkring en hviskende pergamentstynd vokal og en akustisk guitar. Til sidst løfter det lille medley sig i et crescendo, der truer med at tage pusten fra både orkester og publikum, og rusen imellem os er stor.

Inden de endegyldigt slutter koncerten af med den totale crowdpleaser i “Keep on Swinging”, leverer Rival Sons de tre mest formidable fuldtræffere fra “Feral Roots”; “End of Forever”, en groovy oplevelse med elektroniske beats og et stormende omkvæd; og “Do Your Worst”, der afslutter det ordinære sæt med voldsomt eftertryk.

Bandet returnerer sammen med deres supportband The Sheepdogs, der lægger korstemmer til aftenens gospelhyldest til kærligheden, “Shooting Star”. Midt på scenen fører Buchanan an iført akustik guitar, og afslutningsnummeret fra “Feral Roots” bliver også det kunstneriske klimaks på en aften, hvor Rival Sons viste format til at sprænge deres komfortable rammer og udfordre et af deres mest loyale publikum med over 50 pct. splinterny musik. Respekten vil ingen ende tage.

 

Line-up:
Jay Buchanan - vokal, guitar
Scott Holiday - guitar, vokals
Dave Beste - bas, vokal
Mike Miley - trommer, vokal
Todd Ögren - keyboards, vokal, percussion

 

Sætliste:
Back in the Woods*
Sugar on the Bone*
Pressure and Time
Electric Man
Too Bad*
Jordan
Feral Roots*
Torture
Face of Light / Sacred Tongue
Imperial Joy*
Open My Eyes
All Directions*
End of Forever*
Do Your Worst*
Shooting Star*
Keep on Swinging

*fra Feral Roots, 2019


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA