x
Jamaika imponerede i Aarhus efter tøvende start

Jamaika, Train, Aarhus

Jamaika imponerede i Aarhus efter tøvende start

Anmeldt af Lauge Elkjær Larsen | GAFFA

Jamaika starter ud med at være lukket inde i et bur på scenen. Første track er “Gode dage venter”. Det er faktisk temmelig gennemtænkt. Jamaika har været inde og ude af fængslet meget af sin ungdom, hvilket denne koncertstart afspejler. Han stiger ud af buret med en designer-bæltetaske over skulderen, og nummeret “Anklage” går i gang. Han lader det unge publikum vide, at han er glad for at være her. Herefter spiller han “Picasso”, og stemningen stiger yderligere. Jamaika smutter hurtigt om bag scenen og kommer ud igen, nu iført et fuldt Adidas-outfit. På dette tidspunkt føles koncerten dog stadig en smule som om, at Jamaika ikke helt er kommet ud af buret endnu – det laves der heldigvis om på hen ad vejen.

Han har taget alle gutterne med på scenen, og jeg ved sgu ikke helt, om jeg synes det fungerer eller ej. Det havde i hvert fald virket bedre, hvis de ikke alle sammen nærmest havde en mikrofon og råbte ind over numrene på elendige tidspunkter. På den anden side bidrager det også en hel del til stemningen. Jamaika gør meget ud af aldrig at glemme, hvor han kommer fra – og det er uden tvivl vigtigt for ham, at hans venner også får succes og er med på hans rejse.

Spændende artist

Jamaikas blanding af rap og sang er interessant. Han synger ikke vanvittigt godt live, og ikke engang playbacken kan redde ham helt, men det gør ikke så meget. Hiphop behøver ikke altid at være poleret, og Jamaika byder på så meget andet. Selvom det musikalske univers er meget moderne, minder de autentiske tekster om 90’er-hiphoppens rå ærlighed. Forstå mig ret, Jamaikas ordspil er selvfølgelig ikke på niveau med legendariske rappere fra 90’erne, men hans autenticitet er uden tvivl deroppe ad.

Koncerten bliver bedre og bedre. Jeg er dybt imponeret over den nerve, Jamaika tilfører sine tracks. Han mener virkelig det, han siger – det stråler simpelthen langt ud af ham. Hans udstråling er virkelig smittende. Han stiger af Trains scene og kommer ned til publikum under “Problemer sover ik”. Under “Aldrig” kommer der også rigtig godt gang i den. Jamaika er god til at interagere med publikum og få alle med. Den unge rapper fremfører også et nummer, han fortæller, at han har lavet forleden i København.

Aftenens højdepunkt

Jeg har ikke lige forventet, at en lidt malplaceret gut vil vade ind på scenen med sin akustiske guitar og bidrage til et af koncertens bedste øjeblikke. I starten er jeg skeptisk, og Jamaika synger ikke perfekt, men pludselig er det som om, at det hele bare sidder lige i skabet. Igen udviser Jamaika kæmpe passion, og hvert eneste ord bliver sagt med så meget følelse i stemmen, at jeg nærmest kniber en tåre. Hans ansigtsudtryk bider teksternes smerte i sig, og på dette tidspunkt var jeg lige ved at være oppe på de fem stjerner, i stedet for fire. Jamaika skruer herefter op for tempoet med bangeren “Narcos” og fortsætter den gode stime.

Imellem to af af de næste tracks vil Jamaika sige et par ord. Igen kommer han igennem til publikum på en virkelig nærværende og ærlig måde. Han fortæller, hvor taknemmelig han er for at være her. “Man skal huske at være taknemmelig,” siger han. Efter alt det, Jamaika har været igennem, kan man godt forstå, at han er taknemmelig for at være, hvor han er i dag.

Han slutter det hele af med at invitere alle op på scenen under aftenens sidste nummer, og selvom Jamaika vistnok får stjålet sine solbriller på dette tidspunkt, går jeg alligevel fra koncerten med en mere positiv følelse i maven, end jeg havde regnet med – han gjorde det sgu godt. Ja, han synger ikke fantastisk, ja, lyden skrattede lidt et par gange, gutterne på scenen forstyrrede numrene en smule for meget, og ja, i starten haltede det måske en anelse bag ud, men for satan, hvor han mener hvert eneste ord han siger, og det betyder meget.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA