x
Samtids-kommentatoren Skousen står stadig skarpt

Niels Skousen, Musikhuset Aarhus, Lille Sal

Samtids-kommentatoren Skousen står stadig skarpt

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

”Nostalgien og avantgardens fantomsmerter / det drysser som fra en drugstore i hvirvelstorm / det er den nye tid, der til alle tider / aldrig rigtigt vil finde sin endelige form,” synger Niels Skousen i aftenens åbningssang, ”Min skyline” – et nummer skrevet omkring årtusindskiftet, efter murens fald og før dot.com-bølgen bristede, før 11. september og før finanskrisen. Dengang optimismen herskede i store dele af den vestlige verden, ikke mindst på pengemarkederne. Men hvor der selvfølgelig også var nogle, der mente, at det hele lød for godt til at være sandt, herunder Skousen. En mand, der ofte og noget misvisende er blevet kaldt protestsanger, men snarere er en undrende og tænksom iagttager af tidens tendenser.

Nostalgi er der ellers ikke meget af hos Skousen. Taget i betragtning af, at han lige er fyldt 75 og pladedebuterede i 1971, er han forbløffende nutidig – og holder sig i øvrigt fremragende. I aften får vi kun to sange fra før hans lange musikpause, som blev indledt i 1980 og ophørte med det stærke comebackalbum Dobbeltsyn fra 2002, hvorfra ”Min skyline” (i øvrigt også titlen på Espen Strunks aktuelle bog om Skousen) stammer. Ellers er der fokus på de nu seks album, han har udsendt fra og med comebacket, senest denne måneds fortrinlige Døgnet har 24 timer, og hvor han har indspillet med musikere, som han ofte kunne være far til og med den ligeledes noget yngre Nikolaj Nørlund som producer. Hans aktuelle liveband er også en generation yngre end ham i form af guitaristerne og korsangerne Kristoffer Munck og Anders Mathiasen – begge primært på elektrisk guitar, om end Mathiasen til tider skifter til akustisk – bassist Jens Hein og trommeslager Bjørn Heebøll. Skousen selv spiller elektrisk guitar eller mundharpe på nogle af sangene.

Det står hurtigt klart, at de to parter, solisten og bandet, får det bedste ud af hinanden. De lægger med ”Min skyline” ud i det stille hjørne, med Heebøll på forsigtige whiskers, de to guitarister på smukt kor og Kristoffer Munck med en lille lead-guitar-passage. Udtrykket fortsætter i ”Dobbeltsyn”, inden det hele bliver noget mere rocket og blueset på ”Middelvejen”, hvor Kristoffer Munck træder i karakter som højspændt lead-guitarist, i øvrigt næsten uden at fortrække en mine. Det er dog lidt ærgerligt, at Skousen har lovlig meget rumklang på sin vokal. Måske skal den camouflere hans noget slidte sangstemme, men rumklangen har samtidig den ulempe, at nogle ord kan være svære at høre. Og det er synd med så stærke tekster som Skousens.

Ordene i ”Få sjælen med” står dog forholdsvis klart, og den hører til de af Skousens sange, der nærmest bliver rappet frem, bortset fra i det meget melodiske omkvæd, hvor Anders Mathiasen bidrager med en flot, lys korstemme. Jeg har ofte været imponeret af, at Skousen sjældent glemmer sine meget ordrige tekster, men det gør han så i aften under et af de nye numre, ”Danmark keder sig”. Det skal dog være ham tilgivet, når vi alligevel får de fleste af sangens talrige one-liners, eksempelvis ”Sov bare videre i din telefon / du behøver slet ikke tale med nogen”, ”Der er ikke noget, der ikke er til salg / du skal bare huske dit levertal” og ”Dengang i Marathon døde den mand, de sendte af sted / Nu løber vi for livet i fælles ensomhed” – oven i købet over en smuk, enkel melodi og groovy trommespil. Formodentlig en kommende klassiker. Helt så stærk er et andet nyt nummer, ”24 timer” ikke, men det bliver dog båret igennem med blandt andet stemningsfuld lap-steel-guitar fra Kristoffer Munck. Anders Mathiasen klæder også ”En bid af det hele” med nænsomt fingerspil på akustisk guitar.

Kondenseret Danmarkshistorie

En regulær klassiker er derimod ”Isabel” fra debutalbummet Herfra hvor vi står, der normalt tillægges Skousen & Ingemann, men som faktisk blev udsendt uden anden credit end netop titlen, og hvor Skousen havde skrevet alle sange. Nummeret kommer i en intens, rocket version midt i sættet med en stærk, distorted guitarsolo og bliver fulgt af højlydte klapsalver. Hurtigt vender vi dog tilbage til de nyere sange, der alle står distancen. Ikke mindst den dystre ”Heksen” om ”hvordan vi mennesker behandler hinanden”, i dette tilfælde 1600-tallets hekseafbrændinger, og den eftertænksomme ”Blomsterne”. En kondenseret Danmarkshistorie fra 1950’erne og frem og en slags søstersang til nyklassikeren ”’68”, der er et fast indslag til Skousens koncerter ligesom nummeret, der startede det hele, ”Herfra hvor vi står”, som lukker hovedsættet.

Et enkelt ekstranummer, den tænksomme ”Tidens krumning”, bringer koncerten op på lige knap to timer uden pause, og så kan man ikke bede om meget mere. Det skulle måske lige have været et par sange mere fra Skousens stærke nye album Døgnet har 24 timer, som kun er repræsenteret med tre numre. Og så lidt mindre rumklang på vokalen, men i løbet af koncerten vendte man sig dog til det.

Publikum i den næsten fyldte lille sal klapper begejstret, og selvom de fleste tilhører golfspiller-segmentet, er der dog også en del yngre koncertgængere, og mindst to er gravide, så måske er der basis for en ny generation af Skousen-fans? Apropos kærlighed, så fik vi faktisk heller ikke så mange af Skousens ellers smukke kærlighedssange som ”Ikke flere tårer”, ”Roser og sne” eller ”Kys mig”, der alle var fraværende på sætlisten – det tætteste var nok ”Vil du” fra det nye album. I aften var det især samtids- og historiekommentatoren Skousen, der var i fokus, og det var også mere end nok. Mange store sangskrivere er faldet i de senere år i ind- og udland, men Skousen står stadig, og han står skarpt, og tusind tak for det. Må det fortsætte sådan i mange år endnu.

Niels Skousen med band kan opleves live følgende steder:

Gimle, Roskilde, 25. april 
Templet, Lyngby 26. april
Magasinet, Odense 27. april

 

Sætliste:

Min skyline

Dobbeltsyn

Middelvejen

Få sjælen med

24 timer

En bid af det hele

Danmark keder sig

Isabel

Kort sommer

Hilde Dymar

Jegmelderfra.com

Blomsterne

Heksen

Vil du

’68

Herfra hvor vi står

Ekstra:

Tidens krumning

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA