x
Til svævende toner af nyt og gammelt fra duoen

Bremer/McCoy, Spot Festival, Godsbanen, Den Rå Hal, Aarhus

Til svævende toner af nyt og gammelt fra duoen

Anmeldt af Emilie Brøgger Anderson | GAFFA

Duoen Bremer/McCoy gæstede Den Rå Hal på Godsbanen som en del af lørdagens program under Spot Festival – og det foregik i en varm atmosfære af toner spillet af Jonathan Bremer på akustisk kontrabas og Morten McCoy på Wurlitzer-el-piano i et sublimt arrangement af både nyt og gammelt.

I hallen på Godsbanen slog publikum sig ned på gamle, persiske tæpper, hvorfra de kunne nyde melodierne fra scenen – og på den måde formåede man at skabe en vis form for intimitet på trods af den store kølighed, som Den Rå Hal repræsenterer. Som McCoy beskrev dét at forsvinde i en rå og kold hal for måske at vende tilbage til Aarhus senere under mere intime rammer.

De to artister påbegyndte rejsen af melodier med en overbevisende musikalsk introduktion, der gav publikum en fornemmelse af netop, hvorfor duoen komplementerer hinanden så godt. Efter introduktionen spillede de stykket ”I Eet” fra albummet ”Forsvinder”, som er udgivet i 2016,  i et velarrangeret og dynamisk set up – her med plads til hinanden, hvor kontrabassens varme, dybe toner supplerede klaverets fine fingerspil som melodi. Klaverets toner gjorde den velkendt, da melodien var  gennemgående i stykket – men her med variation, der viste, hvorfor samspillet mellem de to er af stor kvalitet.  

Udover det velkendte gamle spillede de også nye numre, der udkommer senere på året – nærmere i oktober, hvis alt går til held, som McCoy fortalte det.

De nye udgivelser lød yderst lovende og var i en knapt så svævende form og med mere dybde end førhen – faktisk som en kollison mellem det elektroniske touch og lyden af et varmt spolebånd à la noget af det ældre fra den tyske Nils Frahm. Her blev der fortalt, at tonerne er med afsæt i den etiopiske scene og med skalaer, der afviger fra, hvordan klassiske skandinaviske melodier oftest lyder. Det var fortællende, dragende og drømmende på en måde, man ikke har hørt dem før – og det rummede meget overbevisende soloer fra både Bremer og McCoy i stykkerne ”Tribulation” og ”Determination”.    

Afslutningsvis spillede duoen to andre udgivelser ved navn ”Åben Bog” og ”Højder”, hvor McCoys soloer dominerede – og på fineste vis med supplement fra Bremer fyldte de rummet som et sammensurium, der gik op i en højere enhed.   

Det var så befriende at opleve, at musikken uden ord stadig kunne være så let tilgængeligt og fuldt forståeligt. Duoen formidlede enkeltheden i deres egen, reneste form, som kun Bremer/McCoy kunne gøre det – for de bevægede sig i et udefinerbart grænseland, men var meget veldefineret i eget udtryk, hvor de evnede at mikse modaljazz og reggae med et elektronisk touch – såvel som med en masse andet.

Det hele blev oplevet som værende tankefyldt og tankeløst; som om tiden stod stille og på samme tid susede afsted; som et digt, der fortælles uden ord. Netop dét er vigtigt at hive ud af en oplevelse som denne, for nogle gange oplever man noget så simpelt gennemført, at man lukker øjnene, fordi skønheden oftest er i det, vi ikke ser.  

 

Sætliste:

  • Introduktion
  • Dråber
  • I Eet
  • Tribulation
  • Determination
  • Fundet
  • Harmoni
  • Sophia
  • Åben Bog
  • Højder

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA