Hvad er Liss?

Liss, Distortion Ø, Urban-scenen, København

Hvad er Liss?

Anmeldt af Elias Kvist | GAFFA

Så skete det endelig. Distortion foldede sine vingefang tilbage og omsluttede sig om det tilbagevendende midtpunkt af de faktiske festivaldage på Refshaleøen. Det klæder i høj grad begivenheden, der i to dage til mangt et københavnsk byrums store frustration mest af alt har udgjort en stor urin- og opkastplamage. Sådan er gadefesten. Der kommer dog andre boller på suppen på Distortion Ø, hvor de enkelte trance- og disco-scener får lov til at skabe ravage med et helt indforstået publikum, og der vil blive baldret rundt i bedst mulige forstand til den lyse morgen.

Jeg allieret mig denne aften med Urban-teltet. Det er en af de virkelig brede genrebetegnelser, men som dermed også har potentiale til forskellige afstikkere. Dj Lunatic gøre alt, hvad hun kan for at underholde de fremmødte, som der helst gerne vil overgive sig til danserabalder hurtigst muligt. Og det kører smukt med små dance-offs rundt omkring i teltet, mens godtfolk og fotografer stimler sammen. Viben er god, basically. Og vi skal høre Liss.

Da vi står og venter på Aarhus-kvartettens fremmøde, kan jeg ikke lade være med at tænke for mig selv: yes, jeg bliver hermed den 45tyvende et-eller-andet, som vil berette om det her nye Aarhus-fænomen. Det er selvfølgelig overdrevet, men alligevel heller ikke. Med bare fire numre på deres debut-ep ”First” fra 2016 var hypen enorm om Søren Holm og co. Der skulle ikke mere til end en afspilning på Pharrell Williams' radiokanal, og vi havde en ny landeplage. Jeg har derfor aldrig rigtig kunnet forlige mig med dem som act. Men med to nye singler på gaden og annoncering af en ny ep, er det vel på tide at stille spørgsmålene. Hvad kan de? Har hypen slugt dem råt, siden vi ikke har hørt fra dem i tre år? Det var, hvad jeg kom for at finde ud af.

Liss' seneste koncert i Aarhus var et rent homecoming-bal, hvor gæsterne hyldede deres egne drenge. Det er synd at påstå det samme i urban-teltet, der er tæt på halvt fyldt. Drengene træder ind på scenen i en tilbagetrukket lidt forsigtig attitude. ”Feel It” åbner løjerne, og den milde, milde, milde r&b sætter rammen, som det er tilfældet for langt det meste af deres musik. Tobias Laust på trommerne bærer rigtig meget af foretagendet, mens Villads Tyrrestrup på bassen er Holms umiddelbare ping pong-makker med korvokal. Alt imens lægger Søren sig nænsomt op ad bassens groove i leveringen af teksterne, mens hans bentøj stritter kinky ud mod publikum. Det er all in all ret charmerende. Den nye single ”Reputation” følges op ad ”Miles Apart”, og det er omtrent maksimummet ad tempo, vi oplever under koncerten.

Desværre druknes Vilhelm Stranges guitar rigtig meget i første halvdel af koncerten som resultat af, at man har hyret en femte mand til keyboardet. Den symbiose skal lige klikkes sammen på nye måder, før det spiller rent ind, og at der gives plads til begge parter. ”Often Blue” bliver annonceret af Holm, der genert begynder at takke publikum for at dukke op, mens det nye materiale virker til at lægge sig rigtig meget i forlængelse af deres første ep, lydmæssigt. Det er måske fornuftigt, alene for at udforske potentialet mere end de første fire-fem sanges repertoire. Til koncerten her fremstår det blot lidt monotont uden de store afvigelser. ”Always” bekræfter lidt dette, men ”Talk to Me” vender bøtten og bliver et friskt pust, hvor Tyrrestrups med en lidt friskere basgang får lov at vise sig som den egentlige mellemmand bandet imellem. ”Money” bliver næste skud og fortsætter ad det her lidt nye spor, hvor synth/keys ikke overdøver hele ensemblet, men lægger sig som fin baggrund af Holms virkelig dejlige vokal. Man har ikke hørt noget som ham længe i Danmark.

Jeg begynder på det her tidspunkt lidt igen at undre mig over bandets støbning. Surferlyden og pæne unge drenge er jo ikke noget umiskendeligt nyt. Så hvad gør Liss til Liss? Svaret får jeg i finalen, hvor publikum også for alvor mærker bandets nærvær. Med slukket lys og efter lige at have vendt rundt om sin hale kigger bandmedlemmerne på hinanden. Man ser næsten udmattelsen i at være groet så meget sammen med sin musik. Men de gør, hvad de skal. ”Sorry”, deres forståeligt nok største hit, er en ufattelig helstøbt sang, der virkelig sætter et nyt præg på urban-mærkatet: Man mærker en stæk komposition, samtidig med at den ikke overstråler Holms vokal. Den sidder bare i skabet.

”Runaway” spiller igen på afhængigheden af Lausts energi med trommestikkene, men bæres fornemt hjem. Og ”Try” lukker ballet med netop at svare på mit spørgsmål. Liss er på deres egen vis blevet offer for en mediemaskine, der ustoppeligt vil have mere og spiser sig ind på et potentiale, når det ser det. Men nu er det op til Aarhus-gruppen at bestemme sig for at diktere retningen, de vil gå, dels for at nå nye musikalske højder, dels for at undgå at blive kedelige. For det er en risiko, når man ikke rigtig kommer ud af sin skal på en live-scene.

En ting er do sikkert. Hvad er Liss? Det er det største og bedste r&b-navn i Danmark lige nu. Vi smagte det i glimt på Distortion Ø.   


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA