Rock'n'roll har ingen alder

The Pretenders, Jelling Musikfestival, Scenen

Rock'n'roll har ingen alder

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Publikums interesse for at høre The Pretenders kunne ligge på et meget lille sted. Fem minutter før bandet skulle på, kunne man snildt gå op foran og sikre sig en fin ståplads helt oppe ved scenen. Det var ærgeligt, at der ikke var flere mennesker, som gad høre The Pretenders – for deres koncert var ganske udmærket.

The Pretenders blev dannet i London 1978 i af en kvinde midt i tyverne ved navn Chrissie Hynde. Chrissie er stadigvæk bandets frontkvinde, der er hende, som skriver sangene og giver dem liv i kraft af hendes sang og solide rytmeguitar. Stilen er gedigen rock med lidt punkelementer ind i mellem. Der er godt med saft og kraft i bandet, der leverede en engageret og professionel indsats for at få sparket liv i det lidt sløve publikum. Det lykkes da også momentvis i kraft af bandets swingende og meget kontante rocknumre.

Chrissie Hynde er ikke en helt almindelig kvinde. Hun fylder snart 69 år, men det kan man ikke mærke på hende. Hun er stadigvæk en provokerende rockbitch med en passende "fuck you all"-attitude. Hun er sexet og bevæger sig rundt som en sort panter på scenen samtidig med, at hun oser langt væk af selvtillid og fandenivoldskhed. Hun var tydeligvis veloplagt og glædede sig til at præsentere sine sange for danskerne.

Trods alderen fejler hendes stemme ikke noget. Vokalen er sylespids og skarp – ligesom hendes tekster. Og flot garneret af sit professionelle backingband gav hun et tight og velspillet sæt. Leadguitaristen James Walbourne fik lejlighedsvis lov til fyre guitaren af. Det skete i nogle eksplosive og rytmebaserede guitarsoloer. Her gik en del af tonerne og dynamikken dog tabt, da guitarens volumen – selv i soloerne – var mixet lidt for lavt i lydbilledet.

Der er ikke meget bedstemor over Chrissie Hynde. Hun beviste i den grad, at "rock'n'roll has no age", og der hersker ingen i tvivl, at hun både har kvalitet og nerve til at give mindeværdige koncerter mange år endnu.

Et af bandets bedre numre, "Cuban Slide", er baseret på det velkendte Bo Didley-beat. Et sejt groove, som de fleste kender på rocknummeret ”Not Fade Away” med Buddy Holly. Dette fede beat sparkede bandet endnu tættere sammen, og nummeret blev eksekveret overlegent og med masser af spilleglæde.

Alt i alt en imponerende og medrivende koncert fra en tidløs kvinde, der ikke har nogen udløbsdato på sig.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA