x
Helhjertet forsøg på en halvhjertet koncert

The 1975, Tap1, København

Helhjertet forsøg på en halvhjertet koncert

Anmeldt af Nanna Frank | GAFFA

”Nogle gange har jeg let ved at tale på scenen. Andre gange har jeg svært ved det. I aften var en af de svære. Det har ikke noget med jer at gøre, men jeg har bare haft svært ved at komme igennem i dag,” røbede en ærlig Matthew Healy inden aftenens næstsidste sang. Det er trygt at vide, at han godt selv kunne se, at der var et eller andet udefinerbart, som bare ikke fungerede fra start til slut.

Iført en vintage Jeff Buckley-T-shirt og en slidt, sort kasket trådte den karismatiske forsanger ellers ind på scenen i et fyldt TAP1 lidt over klokken 21. De første skridt på en dansk scene som ædru misbruger og den første gang, undertegnede skulle opleve Healy uden for rusen.

Og det kunne mærkes helt fra start. The 1975 består af tre musikere foruden den karismatiske forsanger Mattew Healy, som (uanset tilstand) altid har formået at kræve opmærksomhed fra sit publikum helt uden ord. Hans ekstravagante og kiksede dansetrin både imponerer og inviterer til, at publikum må bevæge sig, som de har lyst til uden fordømmelse. Torsdag aften i TAP1 var det dog en mere indadvendt Healy, som ikke konverserede særligt meget med publikum. Det var først til ekstranumrene, at man kunne spotte skyggen af den entertainer man før har set ham være, hvor han netop brugte scenen fra kant til kant fra start til slut.

Han viste dog, at hans gamle vaner ikke er helt brudt. Hvor han før ofte betrådte en scene og drak en flaske rødvin i et væk, skålede han nu med et – om end stort – glas rødvin, mens han røg en cigaret på scenen.

Forstå mig ret, The 1975 er stadig et godt liveband, selv om de tre bandmedlemmer var halvanonyme, og intensiteten i Matthew Healys kropssprog var tydeligt forandret. Dog måtte han gerne have taget bare lidt af energien fra sit fordums-jeg med til København denne sommeraften. Heldigvis havde bandet medbragt to dansere, som over flere numre gjorde dem selskab på scenen og sendte en energiladning mod publikum. Derudover fungerede det, helt som det skulle, når Healy stillede sig mellem de to kvinder og imiterede deres koreografi, der uden tvivl var inspireret af de dansetrin, vi før har oplevet forsangeren begå sig i.

Sætlisten var en smuk blanding af alt det bedste, det britiske band har kreeret siden 2013. Det nyeste album A Brief Inquiry Into Online Relationships fra november sidste år passede noget så fint sammen med de mere up-tempo sange fra bandets to første albums. Den eneste anke herfra er dog, at vi fik intet mindre end syv stille sange træk heriblandt ”fallingforyou”, ”You” og ”I Always Wanna Die (Sometimes) i streg, hvilket fik mange til at søge efter bar og rygeområde. Når ”Somebody Else” virker til at være en dansabel, up-tempo sang, er det fordi, der har været for stille for længe.

Kontrasten mellem de nye mere rolige, eftertænksomme sange og de gamle dansable numre var god og viste præcis, hvilken rejse bandet har været på siden udgivelsen af andet album I like it when you sleep, for you are so beautiful yet so unaware of it. Som om rusen er blevet erstattet med ærlighed. De flamboyante skjorter er pakket væk, og selv grafikken er mere minimalistisk under sange fra tredje album.

Koncerten eskalerede under ekstranumrene, hvor hele salen sprang rundt i eufori til ”The Sound” fra albummet i like it when you sleep for you are so beautiful yet so unaware of it efter ordrer fra Healy. Dette gjorde, at man som publikum forlod TAP1 midt i en ekstase af britisk indie-pop, når det er bedst, hvor ingen bliver efterladt uden sved på overlæben.

Sætliste:

The 1975

Give Yourself a Try

TOOTIMETOOTIMETOOTIME

She’s American

Sincerity Is Scary

It’s Not Living (If It’s Not With You)

A Change of Heart

UGH!

I Couldn’t Be More in Love

Robbers

fallingforyou

You

If I Believe you

Somebody Else

I Always Wanna Die (Sometimes)

Ekstranumre:

Love It If We Made It

Chocolate

Sex

The Sound


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA