x
Slash i topform under den høje hat

Slash feat. Miles Kennedy & The Conspirators, Copenhell, Helveti

Slash i topform under den høje hat

Anmeldt af Keld Broksø | GAFFA

Myles Kennedy smilede på scenen.

Hvorfor nævne det?

Jo, hele attituden i det band var bare venlig, kompetent og osende af spilleglæde.

Myles Kennedy er tilmed en af de forsangere, som rent faktisk synger rent og har tyngde og dybde i sin stemme, som gør ham til en af de fremmeste rockvokalister p.t. Godt opdraget som Myles Kennedy også er hos musikekvilibristerne i Alter Bridge.

Men ham, der var inde Slash, var den egentlige hovedperson.

Når det skrives lidt kryptisk, er det fordi han jo har set ens ud i tre årtier siden hedengangne Guns N' Roses: Høj hat, det lange hår og solbriller. Et stoneface, hvis inderste er lige lidt kendt som dem, der er inde i Bamse & Kylling. Men selv Stoneface så ud til at hygge sig, om end uden et ord til sit store publikum, men viljen til være der trængte gennem det hele, og Slash var i topform under den høje hat.

Slash skulle heller ikke skulle levere tom historie om hedengangne fuck finger-attituder fra tiden i Guns N' Roses. Slash var der helt absolut for musikken, og formentlig ikke fordi huslejen skulle betales, efter han har spillet med et hav af stjerner – herunder endda Michael Jackson samt blandt andre Ozzy Osbourne, Dave Grohl, Iggy Pop, Lenny Kravitz og Alice Cooper.

Kun ”Nighttrain” var med på sætlisten som et lidt slidt Guns N’ Roses-cover, og vi kunne sagtens have undværet det.

Alt andet virkede forfriskende om ikke nyt, så spillet af nødvendighed.

I nummeret ”Doctor Alibi” gik bassisten Todd Kerns med på sang som erstatning for den originale udgave, som salige, afdøde Lemmy Kilmister fra Mötorhead lavede sammen med Slash.

Resten var egne numre i en jævn stribe, som (surprise) havde det gode guitarrif som omdrejningspunkt.

Kunne det virke lidt old-school?

Afgjort, men Slash har i mine ører aldrig lydt bedre end i aften.

Der var ikke soli for deres egen skyld, eller for at vise giraffen frem, men fordi de soli blev ved at skubbe musikken ud i de crescendoer, hvor det hele begyndte at blive meget, meget interessant og frem for alt underholdende.

Et nummer som ”Anastasia” viste den energi og vilje, som lå bag aftenens koncert. Et sejt groove og swing, ikke en fejl undervejs – og ja igen, højt humør!

Slash har siden Guns N´ Roses også haft projektet Slash's Snakepit frem til 2002 og nu i dag igen eget band i eget navn, så vejen synes vist, at manden er solist nu og i al fremtid.

Det kan rumme den fare, at det kan ske på bekostning af bandsammenspillet, men intet synes fjernere i aftes. Der var plads til alle – og den surhed, som på en eller anden måde var forbundet med Guns N' Roses var pist væk med den koncert, som Slash & Co. leverede næsten upåklageligt i aften.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA