x
Den sad sgu lige i skabet!

Clutch, Copenhell, Hades

Den sad sgu lige i skabet!

Anmeldt af Kristina Grønning | GAFFA

Det var med høje forventninger, at jeg begyndte at vandre mod Hades-scenen for at genopleve Clutch denne lune aften på Refshaleøen. Jeg kan tydeligt huske, hvordan de samme forventninger strømmede gennem kroppen sidste år på Roskilde, hvor bandet endnu engang var taget den lange vej fra den amerikanske hjemstavn Maryland. Dengang stod jeg ikke tilbage med følelsen af at have fået alle forventningerne indfriet. Men i aften på Copenhell levede de erfarne rockveteraner indiskutabelt op til alle forventningerne og blæste publikum helt og aldeles omkuld.

Festlighederne fortsætter
Da klokken så småt nærmer sig 21:30 forøges folkemængden drastisk, og publikum står tæt pakket, da Chuck Browns ”We Need Money” pludselig strømmer fra højtalerne og ud i aftenluften. De fire sydstatsrockere går nonchalant ind på scenen. ”Let’s continue the party” brøler frontmand Neil Fallon med sin hæse rockstemme, inden han med kompagni skyder festgildet i gang med ”Ghoul Wrangler”, som er at finde på gruppens seneste udgivelse, Book Of Bad Decisions fra sidste år.

Mens guitarist Tim Sult leverer de groovy riffs mere introvert og reserveret, bevæger Fallon sig godt ud i scenens hjørner, mens han gestikulerende prædiker sine tekster ud til publikum. Den gode, øllede stemning er absolut ikke til at tage fejl af, og mængden af crowdsurfing sætter i den grad servicevagterne på overarbejde; ustandseligt sendes den ene crowdsurfer efter den anden op mod scenen.

Vi er nu fem numre inde i sættet, og Fallon får udleveret sin guitar. Kort efter begynder han på den bluesede guitar-intro, som publikum straks reagerer på; ”The Regulator” sender en bølge ned gennem pladsen, hvor der klappes højlydt i takt til det melodiske vers. Dog drukner Fallons vokal en smule, da det det mere bombastiske omkvæd tager over.

Solid og velspillet rock’n’roll
Med mere end 25 års erfaring har Clutch efterhånden opbygget et vidtstrakt repertoire, spredt over 12 studiealbums. Dog er det klassikeren ”Electric Worry”, der får den største reaktion fra aftenens publikum, da Fallon mod alle forventninger påbegynder hittet otte numre inde i sættet. Dette bliver efterfulgt af det andet eksplosive rock-hit, ”The Mob Goes Wild”, der får publikums energiniveau til at koge over. Det kommer som en overraskelse, at disse publikumsfavoritter for en gangs skyld ikke er reserveret til ekstranumre. Men det skaber om ikke andet en uvant dynamisk kurve, der i den gang formår at holde publikum godt op på dupperne.  

Til tider kunne man dog godt savne lidt mere performance fra de øvrige medlemmer. Momentvis lader Dan Maines sig rive med, idet han står og vipper frem og tilbage med sin bas til de groovy rock-riffs, mens Tim Sult kun ganske få gange kiggede op fra sin wah wah-pedal. Dog udviser de en teknisk dygtighed, der leveres knivskarpt med imponerende tilbagelænet sammenspil.

Til at spille den gamle klassiker ”Passive Restraints” fra 1992 har gruppen dog en ekstra joker gemt oppe i ærmet. Fallon afslører, at de har inviteret en gammel kammerat med på scenen, og ind træder ingen ringere end Lamb of Gods Randy Blythe. Fallon og Blythe komplementerer hinanden godt, og det øgede energiniveau oppe fra scenen detonerer øredøvende jubelbrøl og ikke mindst en heftig moshpit ved de forreste rækker.

Aftenens koncert med Clutch var en sand fornøjelse og en uendelig perleparade af crowdpleasende momenter. Det kan kun blive en topkarakter herfra, og det er helt klart energiniveauet fra Neil Fallon og publikums entusiastiske respons derpå, der hiver den sidste stjerne hjem.

Sætliste:

Ghoul Wrangler
Noble Savage Clutch
The Face
Escape From the Prison Planet
How To Shake Hands
The Regulator
H.B. Is In Control
Electric Worry
The Mob Goes Wild
Evil
Passive Restraints (med Randy Blythe)
In Walks Barbarella
Gimme the Keys


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA