x
Countrydronning på ørkenvandring

Sheryl Crow, Tinderbox, Blå Scene

Countrydronning på ørkenvandring

Anmeldt af Christoffer Henneberg | GAFFA

Med sit opdaterede take på den klassiske, amerikanske countryrock markerede Sheryl Crow sig i løbet af 90'erne som en af årtiets uundgåelige rockstemmer. Det er således umuligt at have vokset op dengang uden at have stiftet bekendtskab med hendes række af feel good-hits som ”All I Wanna Do” og ”Everyday Is A Winding Road. ”

Da hun gik på scenen på Tinderbox lørdag eftermiddag lignede hun en moden, men stadig forbløffende fit rockmama. Hendes band holdt sig også rent visuelt til den retrofetishistiske roots-stil med cowbowskorter og -støvler. Selve lydbilledet pegede også tilbage i tiden til countryrockens guldalder i 70'erne med navne som Eagles, Fleetwood Mac og Eric Clapton.

Starten var lidt rusten – måske skulle de lige vænne sig til den fynske sommerhede. Men så snart de første toner af førnævnte ”All I Wanna Do” ringede ud over scenen var forbindelsen til det overvejende ældre publikum etableret. For en stund i hvert fald.

Flere af dem var i øvrigt iført Neil Young-T-shirts, og Sheryl Crows tilbagelænede udtryk ligger da heller ikke så langt væk fra aftenens hovednavn, så mon ikke de nød denne opvarmning. Med tryk på varm. For temperaturen må have været omkring 30 på festivalpladsen. Ikke det bedste vilkår at skulle spille eftermiddagskoncert i på en festivals tredje dag.

Højdepunktet indtraf relativt tidligt med en fin version af ”My Favorite Mistake”, Crows bedste vel nok komposition, der angiveligt oprindelig havde Eric Clapton som adressat. De to havde en affære tilbage i midten af halvfemserne, og han medvirker også hendes nye album, der udkommer til august.

Fra dette nye album, hvor også Stevie Nicks fra førnævnte Fleetwood Mac giver en hjælpende hånd med, fik vi et par numre, der – skønt hæderlige – ikke helt fik forplantet sig i hukommelsen. Dømt på responsen var det noget festivaltrætte publikum mest interesseret i en times uforpligtende nostalgi.

Og det fik så også, professionelt, men ikke videre entusiastisk eksekveret af countryrockdronningen og band. Hendes forsøg på at aktivere de fremmødte virkede til at begynde med velmente nok, men efterhånden som temperaturen steg og fadøllene blev lunkne, syntes både hun og publikum at have tabt gejsten. Nu lægger genren ganske vist ikke op til eksperimenter, men koncertens sidste tredjedel var alligevel noget af en ørkenvandring med en serie af numre, der blev stadigt svære at skelne fra hinanden i varmen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA