Perfekt pæreformet performer

Per Vers, GrimFest, Skovscenen

Perfekt pæreformet performer

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Jeg får altid mindreværdskomplekser, når jeg skal skrive om Per Vers. Mandens beherskelse af det danske sprog er så suveræn, at jeg får lyst til at forsøge at være bare kortvarigt tilnærmelsesvis lige så kreativ, kæk og kontant som ham, men en mur af egne klichéer bremser vejen for mig og spærrer mig inde i mit eget ordforråds tilsyneladende begrænsede rige. Jeg nøjes derfor med at konstatere, at mine egne forsøg på ordspil er ordspild, holder mine metaforer i en kort snor, jeg har lånt af en anden perfekt sprogbehersker, Per Højholt, og fokuserer på indholdet, ikke formen: Per Vers. Tidligere Danmarksmester i freestylerapkonkurrencen MC’s Fight Night, modtager af Modersmålprisen i 2014 og professionel rapper i mere end to årtier.

Derfor er det højst overraskende, at Per Vers til sit første nummer har en tekst med på scenen, som han dog stort set ikke kigger på. En tekst ved hånden er ikke særlig freestyle-agtigt, men det er en lang og helt nyskrevet tekst baseret på et sample af Povl Dissings klassiker ”Den grimmeste mand i byen”, og hvor Per Vers filosoferer over at føle sig grim, helt i tråd med festivalens tema. Antallet af ordspil overgår de gange, Morten Østergaard fik sagt ”symbolpolitik” i den seneste valgkamp, og blandt andet får Per Vers, med reference til sin egen kropsbygning, kaldt sig selv en ”Pæreformet performer” – og det rimer selvfølgelig også på et eller andet på højst original vis, om end jeg ikke lige kan huske rimet her efter koncerten.

Per Vers har medbragt den glimrende dj Turkman Souljah – som i øvrigt lægger ud med at spille Miles Davis’ ”Dear Old Stockholm” som en hyldest til GrimFests grundlægger Aage Stokholm – og de lige så udmærkede korsangerinder Stine Kinck og Aisha Thorsen. Selv er hans rapflow og publikumskontakt lige så skridsikker som hans sprogfornemmelse, og at klokken kun er 14 og pladsen kun halvt fyldt op, lader ikke til at røre ham det mindste, ja, på selvironisk vis opfordrer han på et tidspunkt publikum til at lave moshpit, hvilket får enkelte personer til at tjatte lidt til hinanden.

Sættet byder ikke overraskende på en lille håndfuld sange fra Per Vers’ seneste album, Knust Kunst, bygget op over samples fra kendte og især mindre kendte danske sange, og blandt højdepunkterne finder vi den måske ikke helt kønspolitisk korrekte ”Band-Anna” om en kvinde, der har sex med en lang, lang række musikere, men ikke ham, der er ulykkeligt forelsket i hende – men han spiller så heller ikke musik. Og så freestyler Per selvfølgelig lidt på stikord fra publikum ud fra emnet ”noget, man er dårlig til”. En fyr ved navn Hjalte indrømmer modigt, at han ikke kan finde ud af at binde snørebånd, og Hjalte kommer naturligvis til at rime på halte, og så dribler Per videre derudad.

Vi får som ventet Per Vers’ største hit ”Black Power” om ”de fem daglige bønner vendt mod mokka”, og senere fremfører han sin Pede B-duet ”Superstar”, desværre uden Pede B, der ellers optrådte på samme scene i går, hvor Per Vers så gæstede hans show. Pede B skulle dog videre, for ”han har et liv”, siger Per Vers, som derfor giver sig til at rappe et nyt, freestylet vers, om Clint Eastwood – på opfordring fra en publikummer – fordi Per Vers af princip ikke rapper andres tekster. Men det hele er bare dril, for i slutningen af sangen kommer Pede B ind på scenen og rapper sit vers, og han er en rapper i samme vægtklasse som Per Vers. Ikke helt på niveau tekstmæssigt, men det er der heller ingen, der er herhjemme.

”Ha’ det så ungt”, der sampler den 17-årige Annisettes tidlige single ”Livet er nu” fra 1966 afslutter en fremragende koncert, hvor Per Vers allerede har sagt, hvor mange GAFFA-stjerner han skal have, desværre kun i tale, ikke i rap: De er fire personer på scenen, men Turkman Souljah tæller for tre, så det må jo give seks stjerner. Meeen helt så let er det ikke, for jeg giver kun seks stjerner i yderst sjældne tilfælde, når jeg oplever koncerter af den type, jeg kan fortælle mine børnebørn om, og det tror jeg trods alt ikke er tilfældet med dagens optræden – og der er også enkelte døde punkter undervejs i de til tider lidt for lange monologer mellem sangene. Men ellers er Per Vers en perfekt pæreformet performer, som udvider vores sprogs og dermed vores verdens grænser. Tak for det.

 

Sætliste:

Den grimmeste mand i byen

Fra Gram til Grim

Målløs

Band-Anna

I sku’ se

Freestyle om snørebånd

Black Power

Superstar

Ha’ det så ungt

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA