Veloplagt vikar med glimt i øjet

Rasmus Walter, Smukfest, Bøgescenerne

Veloplagt vikar med glimt i øjet

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Initialerne RW toner frem bag scenebagvæggen, ganske som de gjorde det onsdag aften, da Robbie Williams indtog naboscenen. Denne gang står de bare på et tæppe og bliver ikke projiceret op væggen, og så er det altså en anden RW, der skal underholde nu. Han er oven i købet med på et afbud, fra den skotske superstjerne Lewis Capaldi, der for en måned siden tilsyneladende lige pludselig fik et bedre tilbud eller bare har en inkompetent eller uheldig booker, men har lovet at komme næste år. Rasmus Walter er dog en erfaren performer, og det er faktisk tiende gang, han optræder på Smukfest i en eller anden konstellation, fortæller han. Enten med sit hedengangne band Grand Avenue eller som solist. Walt(h)er er jo også et navn, man forbinder med Smukfest.

Rasmus Walter lægger ud helt alene med sin akustiske guitar og den smukke ballade ”Lucy Blue” om at kaste sig ud i det ukendte. Festivalpladsen er pænt fyldt, og stemningen stiger yderligere, da Walters band på guitar, bas, keyboard og trommer træder ind og fortsætter med den noget mere energiske ”Dybt vand”. Dybt vand var der måske også omkring det telt, Walter og hans familie har overnattet i ved Vejle i natten op til festivalen for at komme i stemning, som han humoristisk fortæller om – og som blev ramt af skybrud.

I det hele sparer Rasmus Walter ikke på de underholdende anekdoter, for eksempel den om, da han for et fire år siden blev stukket af en hveps i munden, mens han optrådte på en mindre scene på Smukfest til et P3-arrangement – og forsøgte at drukne det potentielt livsfarlige kræ med gajolshots. Det lykkedes, og Walter står som bekendt stadig oprejst, men er lidt følsom omkring de mange hvepse i bøgeskoven, og det forstår man jo godt.

Hovedparten af sangene stammer fra de fire dansksprogede plader, Rasmus Walter har udgivet i årene 2011-2016, men vi får også to af de engelsksprogede singler, han har udsendt over det sidste år. Melodierne er fine nok, men Walter virker altså mest nærværende og personlig på dansk. Ikke at hans tekster altid er stor poesi, men de er heller ikke bare ligegyldige banaliteter – men nok et eller andet sted imellem. På engelsk kommer Walter hurtigt til at virke som en Chris Martin-klon, for der er, om han vil det eller ej, visse fællestræk mellem deres stemmer og måder at synge på. ”Heart of Stone” skiller sig dog ud med en veloplagt keyboardsolo, og bandet spiller glimrende, hvilket man også kan nyde i ”Det stille angreb” med prikkende, inciterende guitarspil i bedste U2-stil.

”Lost in the Moment” er dagens anden sang på engelsk og en af de i alt fire glade kærlighedssange, Walter efter eget selvironiske udsagn på har repertoiret. En anden er ”Verden i stå”, og under denne sang går Rasmus Walter ud til publikum og får banket den i forvejen gode stemning yderligere i vejret. ”På en dag som i dag” er både iørefaldende og opløftende og bliver dermed også et højdepunkt.

”Hvis I kan ét ord, kan I synge med på denne sang,” siger Rasmus Walter selvironisk – en disciplin, Lewis Capaldi mildt sagt også excellerer i – og så er vi i gang med hittet ”Endeløst”, hvor hele pladsen synger med. Det bliver også eftermiddagens sidste sang, for Walter har kun fået tildelt en time, hvilket er lovlig lidt til Bøgescenen, men som sagt er han også med som vikar for en kunstner med et mindre repertoire.

Den kraftige og noget ildelugtende grønne røg, der kommer fra scenekanten som en lille gimmick under denne sang, kunne jeg godt have undværet. Publikum lugter til gengæld godt trods mange dage i smat, konstaterer Rasmus Walter, da han har været nede at synge blandt dem. Han er altså en mand med sang for humor ligesom både Robbie og Capaldi – det musikalske talent kniber det heldigvis heller ikke med.

Sætliste:

Lucy Blue

Dybt vand

Løber

Det stille angreb

Heart of Stone

Himmelflugt

Verden i stå

På en dag som i dag

Lost in the Moment

Fuldstændig i stå

Endeløst


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA