Stemmen er slidt, sangene holder

Sebastian, Smukfest, Bøgescenerne

Stemmen er slidt, sangene holder

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Det er en yderst velfortjent modtager af årets såkaldte Polka Verner Legat, der indtager Bøgescenen med sit band søndag eftermiddag. Legatet, der blev indstiftet af Søs Egelind og Kirsten Lehfeldt tilbage i 2002, bliver uddelt hvert år på Smukfest til en markant dansk kulturpersonlighed og er i år på 190.000 kroner, så det er altså ikke de rene småpenge. Sebastian er da heller ikke ligefrem en gennemsnitlig sangskriver. Han har udgivet plader siden 1971, i alt mere end 30 af slagsen, har spillet mere end 1000 koncerter og solgt mere end to millioner plader. Og så har han skrevet så mange evergreens, at det ikke overgås af mange andre aktive danske musikere, nu hvor Kim Larsen jo desværre ikke mere er blandt os.

Derfor er der også ting, man kan tillade sig at se mere eller mindre gennem fingre med. For lad os bare få nævnt elefanten, der tramper rundt på scenen med det samme: Sebastian, der aldrig har været den store sanger, har altså ikke meget sangstemme tilbage, ikke i dag i hvert fald. Slet ikke, når den til tider næsten drukner i lyden fra hans i øvrigt velspillende band, hvor instrumenterne dog ikke står så skarpt ud fra hinanden, som da jeg hørte dem inden døre ved turnéstarten i Herning i november sidste år – hvor Sebastian i øvrigt også sang bedre.

Nu er Sebastian også 69 år, så man kan ikke forvente, at han har luft som en ung mand, men den fire år ældre Kim Larsen lød altså noget bedre på samme scene på Smukfest sidste år. Sebastian går faktisk klarest igennem, da han skal komme med det velkendte ”Muh!”-råb i den herlige ”Den lille malkeko”. Heldigvis får han god hjælp fra de tre velsyngende korvokalister Misen Groth, Gry Harrit og Anne Seier, på samme måde som Leonard Cohen fik solid assistance fra et kvindekor i de sidste mange år af sin karriere.

Men sangene, de holder heldigvis stadig. Fra åbningen med den 47 år gamle ”Når lyset bryder frem” over klassikere som ”Fuld af nattens stjerner” – med Misen Groth på smuk leadvokal i stedet for originalens Lis Sørensen – ”Hodja fra Pjort”, ”Måske ku’ vi” og ”Hvis du tror, du er noget” til ”Du er ikke alene”, der alle udløser fællessang fra pladsen, der er pænt fyldt, om end ikke tætpakket – det er den sjældent om søndagen. De to glimrende nye numre fra dette års fine album Hun nåede at klappe hunden viser også, at Sebastian stadig kan skrive sange, og især den afdæmpede ”Lille hjertesang” til et barn/barnebarn er rørende, med Anne Seier på fornemt kor og Sebastian på elegant fingerspil på den akustiske guitar. Hans fingermotorik er heldigvis usvækket, selvom det fremgår mere tydeligt til hans solokoncerter.

Den ligeledes nyudgivne ”Rejsen til Amerika” viser Sebastian fra hans veloplagte, samfundssatiriske side, en fast del af hans udtryk, og kort forinden har han taget temperaturen på den gennemsnitlige Smukfest-gæst med følgende replikudveksling med ganske klare svar fra pladsen: ”Har I det godt?” ”Ja!” ”Hvad så, når Trump kommer, har I det så også godt?” ”Nej!” ”Skal I så ud og demonstrere?” ”Nej!” Nej, der er ikke meget barrikadestemning tilbage på en dansk festival her næsten præcis 50 år efter den ikoniske Woodstock. Også selvom en stor del af publikum godt kunne have været med dengang.

I bandet markerer især guitarist Nils Henriksen og keyboardspiller Peter Dencker sig flere gange med virtuose soloer, og Perry Stenbäck brillerer på både banjo, mandolin, guitarer med og uden strøm og en smuk spansk guitarsolo i den flamenco-orienterede ”Lola” med tekst af den store spanske digter Federico Garcia Lorca. Det bliver dog Lis Sørensen, der stjæler showet, da hun kommer ind og fremfører power-balladen ”Stille før storm” med en aldeles imponerende vokal, som modsat Sebastians nærmest er blevet smukkere og stærkere med årene. Det er lige, før bøgetræerne bliver blæst omkuld.

Sørensen må snart være værdig til at modtage Danish Music Awards’ Ærespris, nu hvor både Sebastian og hendes aktuelle turnémakkere Anne Linnet og Sanne Salomonsen – som hun skal optræde med senere på dagen – tidligere har fået den. Man kan selvfølgelig ærgre sig lidt over, at hun ikke også synger ”Fuld af nattens stjerner”, når hun nu alligevel er her, men lidt har jo også ret, og Misen Groth klarer som nævnt bestemt også sangen flot. Til gengæld bliver Sørensen hængende i koret til ”Du er ikke alene”.

Den gennem-melodiske ”Romeo” afslutter en fornøjelig eftermiddag med en mand, der som sangskriver er i særklasse, har et stærkt band i ryggen, men som sanger har kendt bedre dage – og så er det godt, at koret og publikum kan hjælpe ham. Man kan nemlig stort set altid synge med på Sebastians sange, der på én gang er iørefaldende og musikalsk og sprogligt detaljerige. For at citere Lis Sørensen: ”Tak for sangen, Knud”.

 

Sætliste:

Når lyset bryder frem

Dejligt indeni

Klovnerne (med citat fra Englen og den hvide araber)

Det sorte tegn

Fuld af nattens stjerner (Misen Groth på lead-vokal)

Med dig hele vejen

Hodja fra Pjort

Måske ku’ vi

Lille hjertesang

Rejsen til Amerika

Danser på vulkaner

Den lille malkeko

Lola

Hvis du tror, du er noget

Stille før storm (Lis Sørensen på lead-vokal)

Du er ikke alene

Ekstra:

Romeo

 

Musikere:

Sebastian: Sang, akustisk guitar

Misen Groth: Kor

Gry Harrit: Kor

Anne Seier: Kor, percussion, keyboard

Nils Henriksen: Elektrisk guitar

Perry Stenbäck: Banjo, mandolin, elektrisk og akustisk guitar

Peter Dencker: Keyboard

Michael Friis: Bas

Klaus Menzer: Trommer

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA