Søren Huss: Sort Og Hvid Til Evig Tid

Søren Huss
Sort Og Hvid Til Evig Tid

Når optimisten får præstationsangst

GAFFA

Album / Universal Music
Udgivelse D. 10.09.2019
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Han har før truet med det. At springe ud som optimist som sin sangskriverkollega Peter Sommer. På sit forrige udspil Midtlivsvisen havde lyset fat i Søren Huss, der virkede lykkelig midt i det der livet. Det var så ambitionen for ham at gå ud i lyset med sin sangskrivning på sit nye udspil. Men han blev blændet og måtte krybe tilbage i de mørke tonelag for at finde inspirationen.

Og på den facon adskiller Søren Huss sig ikke fra alverdens sangskrivere. Lidt mørke giver ofte et bedre afsæt til at synge om det der satans liv, som Steffen Brandt så klogeligt har kaldt eksistensen.

Og nu når Sørens Huss ikke springer ud som optimist, så finder han så fint balancen mellem lys og mørke. Sort og hvid til evig tid er nemlig ikke et mørkt og pinefuldt album, men poetiske sange, der leger blidt med den Benny Andersenske tone. Sange, der står på spring, men så lige tøver på det rette tidspunkt.

Det er som om, at det for alvor falder i hak for Søren Huss på hans fjerde soloalbum. Sanguniverset åbner døre på klem, hvor lyset trods alt kan komme til undsætning, samtidig med at eksistensen stadig er i spil. Det står mere end bare stærkt på den overbevisende ”Entreprenør”, hvor Søren Huss for alvor får sat en fejende flot orkestrering på melodien. Og det klæder gevaldigt hans sange, når de får fylde i udtrykket, hvilket giver hans mere kødelige sange det helt rette medspil. For Sort og hvid til evig tid handler i bund og grund om at turde indtage livet i alle dets afskygninger. Og her fremstår Søren Huss som en både klog og kærlig guide.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA