x
De Må Være Belgiere: Tiden Bøjer Af

De Må Være Belgiere
Tiden Bøjer Af

Velkommen til Belgien!

GAFFA

Album / Black Pilot Records
Udgivelse D. 13.09.2019
Anmeldt af
Simon Heggum

Lad os slå det fast først: De Må Være Belgiere er ikke fra Belgien – men oprindeligt fra Aarhus og er et af de mindre kendte postpunk-bands der væltede ind på scenen, efter Kliché sejlede supertankeren frem i de sorte startfirsere. De Må Være Belgiere har dog været velanset blandt danske postpunk-connaisseurs. Jeg må dog indrømme, at min viden om dansk postpunk åbenbart kun rækker til mainstreamen, hvor det er Ballet Mécanique, Kliché og Sort Sols Under en sort sol, der står som de store hovedværker. Således var DMVB et af de bandnavne, jeg småfnes af, da jeg bladrede rundt i Politikens danske rockleksikon som teenager.

Jeg havde rent faktisk aldrig hørt DMVB, før en bekendt anbefalede bandets eneste udgivelse før nu: 7"eren "Hvis det er tirsdag, må det være Belgien?", som blev genoptrykt tilbage i 2006, men udkom helt tilbage i de formørkede start-80’ere. Et øjebliksbillede af et band, der havde lyttet intenst til Factory Records’ udgivelser, men samtidig føjede nok charme til musikken til, at de gjorde den til deres egen. …Belgien? og DMVB var nok til at vise et band, der sagtens kunne prøve kræfter med sværvægterne på den danske punkscene.

Skæbnen vil derfor, at jeg sidder med Tiden Bøjer Af, som er bandets debutalbum trods de mange år på bagen. Jeg må indrømme, at jeg var en anelse imtimideret af Belgiernes historik, men Tiden Bøjer Af er heldigvis et hæderligt stykke postpunk, der – morsomt nok – lyder som en naturlig forlængelse af …Belgien? – trods den lange ventetid.

Dog fremkommer inspirationen oftest lidt for kraftig, og det er decideret umuligt ikke at finde den direkte inspiration fra de sortfirsernes engelske helte. Den ellers fine ”Amnesi” lyder i høj grad som meget tidlig New Order (anno Movement), med den venlige chorus-bas og Mark Winthers indpiskende trommer, der kanaliserer en voldsom Peter Hook/Steven Morris-kombi. De mere melodiske indslag som ”Målet er nært” og ”Det forkerte sted” sender brusende hilsener til henholdsvis Modern English og Echo and the Bunnymen.

Det er dog ikke nødvendigvis et problem, for andre steder gør de enkelte guitarmelodier og Jesper Hedes lettere skæve stemme sangene en decideret tjeneste – især på pladens stærkeste kort ”Skygge og duft” og ”Bag en grædemur”, hvor der også bliver hældt en del attitude ind i DMVBs univers. Sidstnævnte bør fremhæves med den mesterlige linje: ”Mærker du solen tørre dig ind”. De sorte 80’ere kan stadig mærkes i 2019.

Tiden Bøjer Af er en ganske vigtig plade på den nutidige danske postpunkscene, og det er rart, at Belgierne kan vise tidens nyere postpunk-bands, hvordan man laver solid postpunk på dansk, for den mangler i høj grad på en scene, hvor rigtig mange danske postpunkbands lyder som en dårlig kopi af de britiske helte. Det er kun indimellem, at DMBV falder i den uheldige grøft, og selvom Tiden Bøjer Af muligvis bliver lidt ensformig til tider, er charmen og musikaliteten nok til at holde standarden oppe på et godt niveau.

Gid, vi alle samen måtte være Belgiere – bare engang imellem.

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA