Thy tager teten – lovende live-snigpremiere på næste album

Jonah Blacksmith, Musikhuset Aarhus, Store Sal

Thy tager teten – lovende live-snigpremiere på næste album

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Arkivfoto

Første gang jeg hørte Jonah Blacksmith i Musikhusets Store Sal, var på Spot Festival 2017, og da var jeg ikke helt forberedt på det. Jeg ville bare komme i god tid til den efterfølgende Kellermensch-koncert sammesteds (og glemte helt, at salen bliver ryddet mellem hver koncert), så jeg dumpede blot ind i den næsten fyldte sal, lige som bandet gik på uden at have tjekket programmet. Det var en meget stor oplevelse, hvor folk-rock-bandet med de to Alstrup-brødre fra Thy i front fik hele salen med.

På daværende tidspunkt havde de også stor succes med deres andet album og den efterfølgende turné. Populariteten er kun vokset siden da, hvor gruppen både sidste år og i år turnerede med deres såkaldte filmkoncert, en elegant kombination af koncert og dokumentarfilm på scenen, og nu er draget ud på en tour til store spillesteder for et siddende publikum, blandt andet en udsolgt DR’s Koncertsal i sidste uge og i aften Musikhuset, der er stort set fyldt.

En lille smule modvind har gruppen dog også oplevet, for deres tredje album er ikke blevet færdigt til turnéen, som det egentlig var planen, fortæller bassist og korsanger Thomas Alstrup på klingende thybomål. Det er ham, der er bandets – yderst underholdende – talsmand til koncerterne, selvom det er den anden bror, Simon, der er forsanger. Sådan er rollerne fordelt en smule anderledes end i mange andre grupper, men det giver god mening, når de to skriver alle sangene i fællesskab. Selvom pladen blev udskudt, har bandet på touren valgt at spille mange nye sange, hvoraf kun en enkelt er udgivet som singleforløber, ”Monster”.

Vi begynder dog med den gamle ”Off the Track” fra debutalbummet Northern Trail med de to brødre alene i front på scenen, Simon på sang og klaver og Thomas på kor. Simon er i besiddelse af en meget stor, lys og ren stemme, og han er den fødte forsanger. Undervejs i sangen kommer de øvrige musikere på scenen og falder ind på deres respektive instrumenter, og Jonah Blacksmith er et stort orkester med i alt syv musikere. I aften er de placeret i to niveauer med Alstrup-brødrene i front, tangentspiller og fætter Lasse Alstrup til venstre og multiinstrumentalist Søren Bigum på højre og så et hævet niveau bagtil med trommeslagerne og slagtøjsspillerne Søren Poulsen og Thor Kortegaard og tangentspiller Jon Bisgaard Kjeldsen.

Lyssætningen er yderst stilfuld, og gruppen har medbragt et stort bagtæppe, som Thomas Alstrup fortæller er brandimprægneret i ajle, hvilket gav visse lugtproblemer i begyndelsen af turnéen. De er heldigvis overstået nu. Bandet har tidligere optrådt med standerlamper og gevirer på scenen – brødrene elsker at gå på jagt – men de er kørt i garage, om end den udstoppede ræv stadig står der.

Søren Bigum spiller smukt cello i denne åbningssang, og senere får han også kastet sig over både el-guitar, akustisk guitar, slide-guitar, pedal-steel-guitar, mandolin, banjo og el-bas, ligesom adskillige af de øvrige musikere også får byttet instrumenter undervejs, og instrumenter som mandolin og banjo er i hænderne på flere af medlemmerne, og der spilles på både keyboard, orgel og harmonika. Thomas Alstrup betjener også både banjo og akustisk guitar, og lyden af klimprende fingerspil fra strengeinstrumenter præger mange af sangene.

Det er lige før, jeg mister overblikket over, hvem der spiller hvad, men det gør musikerne på scenen tydeligvis ikke, og de spiller ganske enkelt forrygende og topper det hele med flotte korvokaler. Alstrup-brødrene er da også vokset op i et hjem med musik, og deres band er opkaldt efter deres afdøde bedstefar Johannes Smed, som var en dygtig amatør-banjospiller, der bliver hyldet i førnævnte dokumentarfilm, In the Middle of Nowhere, og ved alle gruppens koncerter.

Stærke nye sange

Som lovet får vi nye sange, mange endda. Stort set hver andet nummer er nyt, og de holder niveauet fra de to første album. Det er meget melodiske folk-rock-sange, ofte med dynamiske udsving, hvor de to trommeslagerne nogle gange hamrer løs på samme tid, mens den ene i andre passager spiller på et mindre percussion-instrument og lader den anden bragte løs. ”Earthquake” er et fængende uptempo-nummer med whiskers på trommerne og slide-guitar. Singleforløberen ”Monster” handler om monstre, både dem, som børn kan forestille sig under sengen, og de mentale, som voksne kan kæmpe med. ”Dreams” er yderst iørefaldende, om end næsten populistisk med sit oh-oh-oh-kor i omkvædet.

Balladen ”Brother” handler om et brødrepar, der er havnet i en dyb konflikt og nej, det er ikke Alstrup-brødrene, men nogle af deres venner, ”You Don’t Know Yet” en både rørende og humoristisk kærlighedssang til Thomas Alstrups kone, som han tilsyneladende friede til i en morfin-rus. ”Weapons” en opfordring til at gemme ens mentale våben langt væk, inspireret af bandets roadie, Yasmin, som kom til Thy som flygtning for 25 år siden og for længst er aldeles velintegreret. ”Honey” har et catchy keyboardtema og handler om knas i parforholdet, og ”Right Here” er en rørende ballade om Alstrup-brødrenes fars samtale med sin far, føromtalte Johannes Smed, på dennes dødsleje.

Publikum tager godt imod de nye numre, og der bliver klappet flittigt med undervejs. Der skal dog en gammel sang til, ”A Song to the Sea”, før salen hen mod slutningen af andet sæt rejser sig, og resten af koncerten er et triumftog med blandt andet favoritter som ”Daughter of Jonah” og et medley af ”Aching Heart” og ”Once You Love”, hvor sidstnævnte starter helt stille med Alstrup-brødrene bag hver deres tangentinstrument og i smukt kor i spotlyset, inden resten af bandet kommer ind og fuldender sangen med en brusende rockbølge og det karakteristiske, sækkepibelignende, simultane keyboard- og guitartema. Det er meget svært ikke at blive revet med, og hvorfor skulle man også det?

Når Jonah Blacksmith så åbenlyst hylder deres rødder i Thy, kan man undre sig over, at de altid har sunget på engelsk. Forklaringen er, at de gerne vil ud i verden, og det er de også kommet, idet de blandt andet har turneret i Canada. Det fortsætter forhåbentligt, for aftenens koncert vidner om et band i verdensklasse. Nu glæder jeg mig endnu mere til det album.

 

Sætliste:

Off the Track

Earthquake (ny)

Dandelion

Monster (ny)

Ghost

Dreams (ny)

Downtown

(Pause)

Northland

Brother (ny)

You Don’t Know Yet (ny)

Weapons (ny)

I Am King

Honey (ny)

A Song to the Sea

Daughter of Jonah

Ekstra:

Right Here (ny)

Aching Heart/Once You Love


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA