x
Grimes: Miss Anthropocene

Grimes
Miss Anthropocene

Overjordisk comeback med antropomorfisk gudinde som fortæller

GAFFA

Album / 4AD
Udgivelse D. 21.02.2020
Anmeldt af
Nanna Frank

Efter næsten fem års ventetid og alt for mange teasere er den canadiske electro-musiker Grimes tilbage. Med Miss Anthropocene har hun skabt et album, der peger i alverdens retninger, mens det fokuserer knivskarpt på klimaforandringer og verdens tilstand i øjeblikket.

Hvor det forrige album Art Angels holdt et markant højere tempo med en gladere stemning, er Miss Anthropocene dyster og æterisk. Åbningsnummeret ”So Heavy I Fell Through the Earth” skramler sig frem, inden den hårdtslående bas får lov til at vokse under en indlemmende vokal. Det er sexet, overjordisk og fuldstændig stilrent samtidig. Inspirationskilderne Björk og Cocteau Twins er nemme at lokalisere fra start.

Grimes tager os derefter på en rejse, hvor vi umiddelbart tror, at vi fortsat skal flyve over jorden og befinde os i en tilstand, hvor hverken tid eller rum er af betydning – lige indtil introen til ”Delete Forever” rammer jorden med sin akustiske guitar. Grimes’ drømmende vokal bliver mørkere, og pludselig følger sangerinden de regler, der normalt findes inden for musikproduktion. Netop dette nummer minder derfor mere om den mainstream lyd, der findes inden for elektronisk musik nu til dags. Det klæder musikeren og viser en diversitet og jordnærhed, der får Miss Anthropocene til at fremstå selvsikkert og autonomt.

Miss Anthropocenes mange effekter pakker de politiske budskaber ind, så man næsten skal lede længe for at få øje på dem. ”Det er et konceptalbum om den antropomorfe gudinde for klimaændringer. Hun er udgjort af elfenben og olie,” har musikeren tidligere ytret om dette album. Hvor mærkeligt det end må lyde, er det en perfekt beskrivelse af de ti sange, vi får serveret på Grimes’ sublime synthbårne femte album.

”4ÆM”, “My Name Is Dark”, ”Violence” og ”You’ll Miss Me When I’m Not Around” står særligt stærke og har bestemt potentiale til at nå samme højder af kultstatus, som ”Oblivion” fra 2012 har det. For blandingen af alt fra electro- til synth-, art-, og dream-pop har den 31-årige sangerinde mestret til den store guldmedalje. Miss Anthropocene er med sin drømmeverden og mærkværdige karakteropbygning noget af det mest intelligente musik, der længe er blevet udgivet. Intelligent uden at blive prætentiøs. Hvor de mange computerskabte melodier og den lyse vokal appellerer til mainstream popelskere uden nogensinde at høre til i netop den boldgade.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA