x
Emil de Waal + Spejderrobot: 3

Emil de Waal + Spejderrobot
3

Star Wars for jazztrommeslager og robot

GAFFA

Album / Eget selskab
Udgivelse D. 17.01.2020
Anmeldt af
Ivan Rod

”Kobberbryllup” – 12,5 års samarbejde og mere end 500 koncerter – det er, hvad det umage par, jazztrommeslageren Emil de Waal og den elektroniske musiker Spejderrobot kan fejre med udgivelsen af deres tredje fælles album.

3 er blevet til over de seneste to år – efter en indspilningspause på syv år – og udgør på sin vis en øjeblikkelig statusopgørelse over, hvad makkerparret over årene har oplagret af fælles erfaring.

Musikken er mangefacetteret, rastløs og uforudsigelig. På én gang minimalistisk og kompleks. Båret – primært – af eksperimenterende, elektronisk musik. Sekundært af improviseret, akustisk musik og vokaler. Musikken fremstår som et legende let miks af dub, funk, kraut, nujazz, pop, electronica og disco.

3 byder på fascinerende nye farver, takket være gæstevisitter af den legendariske amerikanske bassist Bill Laswell (Miles Davis, Herbie Hancock, Brian Eno, Afrika Bambaataa og Fela Kuti bl.a.), den danske sanger FockBa og den danske singer-songwriter Michael Møller (moi Caprice og The Mountains). Sidstnævnte synger på ét nummer, ”V”, på tysk! Og det nummer sender ikke overraskende tankerne i retningen af andre eksempler på sammensmeltning af tysk dub, kraut og pop.

Man skal være mere end almindeligt åben over for variationer i det musikalske udtryk, hvis man – i kraft af Emil de Waals andel i projektet – tror, at det er en jazzplade, man har fået fat på. For vel kan man argumentere for, at musikken rummer et element af nujazz, men den er alligevel mere kompleks, sammensat og mangefacetteret. Den er minimalistisk – det gælder f.eks. et nummer som ”IV”. Og i momenter old school – det gælder f.eks. det nummer, som Michael Møller farvelægger med sin vokal: ”V” er næsten østtysk i sit udtryk, ulig alt andet jeg har hørt fra Michael Møllers side.

Om det især er Spejderrobot, der tegner musikken på duoens vegne, skal jeg ikke kunne sige, men det elektroniske element fylder meget. Det gælder f.eks. et nummer som ”VII”, der i den grad er båret af det elektroniske, af forvrængede soundscapes og loops.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA