x
Louis Valuta: Farven Lilla

Louis Valuta
Farven Lilla

Kursen er sølle

GAFFA

Album / Sony
Udgivelse D. 03.04.2020
Anmeldt af
Jens Dræby

Da det seneste Duke Nukem-spil udkom, var det resultatet af mange formskift og forskellige idéer og kokke i køkkenet. Spillet blev bredt set som et makværk, der alligevel kunne beundres for at åbenbare de mange forskelligartede processer, der afslørede, at ikke nok med at der blev skudt med spredehagl, man kunne samle hvert lille hagl op og se de tydelige inspirationskilder fra netop den periode af spillets opbygning. Sådan lyder Louis Valutas første egentlige ep, der i hvert fald prøver at følge op på mixtapes og udgivelser med Rigforevigt.

Lyden på Farven Lilla er med andre ord forældet på flere usammenhængende måder. Der er ingen tvivl om, at Valuta har et af de bedre flows blandt semi-seriøse clubrappere, som Emil Stabil, Cxrtier, Delahoia, Johnson, Kidd osv., men talentet er hovedsageligt spildt på de otte numre, der mærkeligt nok ikke tæller sidste års vellykkede tracks som "1til" eller "Arigato".

Ep'en lægger ud med en flot og stemningsfyldt intro og bliver snart efter forløst af noget så fantasiforladt som et track, der gentager "Dans for mig" som omkvædet. Valuta refererer J-Kwons "Tipsy" og hviske-rapper, som Johnson og Ying Yang Twins gjorde det i 00'erne. Selv produktionen af producertrioen Wefromupnorth virker uinspireret og ligegyldig.

Det lyder vitterligt, som om Farven Lilla blot er en masse bidder fra Valutas ufærdige projekter, siden han red på bølgen af dumsmart rap. Hvis du er en af dem, der savner DJ Mustards radiovenlige Iggy Azalea- og Tyga-lyd, så kan du glæde dig over, at Valuta har lavet "Stor Ting", hvor Valuta bliver til en bleg imitation af noget, som var populært for et par år siden. Louis Valuta kender de rigtige i rapmiljøet, og det betyder desværre, at Jens Ole McCoy er blevet udfordret til at lave "Udfordring", der på ironisk vis udfordrer Louis Valutas vanlige lyd med en pastiche over Ukendt Kunstners tidlige og mere storslåede numre. Der er næsten en periode til hvert af Louis Valutas små, undervældende påfund.

Det er sagt så mange gange, og det er værd at nævne igen. Her er endnu en, der er god til noget. Desværre vil han noget helt andet. "Lo-Fi" er eksempelvis horribelt og aggressivt, forglemmeligt AutoTune-kværuleren, der for længst er gjort langt bedre af Young Bong eller Rigforevigt-makkeren Baby Bino. Louis V burde holde sig til danse-rappen, og det er også "Smag", som fungerer bedst med morsomme punches og et beat, der lader Louis lege med flowet, som han gør det på vellykkede tracks som "DENDER".


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA