x
Specktors: 4 LIFE

Specktors
4 LIFE

Det' et dumt liv

GAFFA

Album / Warner
Udgivelse D. 08.05.2020
Anmeldt af
Jens Dræby

Man kan se Specktors' deroute foran sig. Rigtig mange bands og musikere har gennemlevet den samme udvanding af udtryk i semidesperate forsøg på at forblive relevante for fans og udgivelsesselskaber. De fleste fans af dansk urban kan nok huske, da Sluzh, Wanr og JonasForFanden sparkede døren ind med "Hellerup Ansigt // Amar Røv" og blev et fast indslag til de tidlige 10'eres fede fester med "Lågsus".

Det ville være nemt at pege på Sluzh' udtræden af bandet for at lave autotunet metal som vendepunktet for gruppens evne til at lave musik med kant, men det gik allerede ned ad bakke på StjælDyrtLøbStærkt. De mange dystre tiltag på gruppens første plader kom hurtigt til at virke malplacerede ved siden af tracks som "Slædemusik", og det formodes at være meget af Sluzh' indvirkning. Så hvorfor bliver det så tamt med rendyrket party-rap på 4 Life?

Wanr og JonasForFanden blev reddet af Nonsens, som lagde lyd til hele Speckno-ep'en med tidens post-dubsteppede EDM, der faldt i god jord med moshpits foran Roskilde Festivalens Apollo-scene. Nonsens' vilde produktion havde dog taget rampelyset fra to rappere med rigelig potentiel charme til urban musik i samme dur som TopGunn. For at komme med et kort svar, så blev Speckno-lyden nedjusteret til velfortjente landeplager som "Unz Unz" og "Gutterne". Det virkede ikke nødvendigt at lave lyden til et helt album, men det har Specktors gjort på 4 Life, og det er langt det mest kedelige, der er kommet under Specktors-navnet.

Næsten alle fire Nonsens-producerede tracks er små klub-genialiteter, og det havde været superfint, at det måske var blevet til en efterfølger til Speckno-ep'en med Nonsens' fremragende hip-house-lyd. I stedet kommer der et album, der samler op på diverse halvsløje forsøg på at gøre Vild $mith kunsten efter på sange som "Ferie" og "Baby" og så den seneste Nonsens-ting med et andet amputeret pop-urban-projekt i Djämes Braun. I sangen "HUS" rimes Sambuca med Bubber, og det bliver lige dumt nok til et beat, der er mere irriterende end ørehængende.

JonasForFanden og Wanr mestrer dobbelt-tempo, når det er nødvendigt, og den fraværende skingre Kidd-pastiche fra Sluzh burde give Specktors mulighed for at give den som et dansk Migos. Ambitionerne lyder bare til at være skudt i bund. "Unz Unz" bliver først rigtig fedt, når Wanr rammer beatet i røven med "Der hvor røgen larmer, sidder vi", eller når JonasForFanden dribler legende elegant på sit vers til "Den bedste". Som rapper i denne særlige og ofte udskældte genre kan man vitterligt rappe alt, så længe det rimer bedre end Bubber og Sambuca. Hvorfor så ikke rappe nogle sjovere og mere underfundige ting?

Albummet hænger selvsagt overhovedet ikke sammen og egner sig måske mest til bilturen på vej i sommerhus med drengene. "Fuck mig" lyder som det naturlige næste skridt i Specktors' afsporing med overproduceret, kønsløst omkvæd. Nonsens-numrene fungerer jo, netop fordi de er enkle og effektive. Albummet skal have to stjerner, fordi talentet stadig er hos de charmerende rappere, mens ambitionerne og visionen er efterladt tilbage i tjumstågen. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA