x
Skønhed og varme i den kolde have

Savage Rose, Haveselskabets Have, Frederiksberg

Skønhed og varme i den kolde have

Anmeldt af Ivan Rod | GAFFA

The Savage Rose med Annisette i spidsen afsluttede (ikke overraskende) deres første koncert efter Corona-nedlukningen med en stående fællessang i Haveselskabets Have på Frederiksberg.

Annisette havde forinden ladet sit publikum forstå, at hun håbede, at denne mærkelige tid med restriktioner ville udvikle sig til chancer for at møde naboer på en ny måde – kærligt, varmt, omsorgsfuldt og solidarisk.

Og nu rejste publikum sig, blev stående som i en manifestation og sang med (så godt de nu formåede), og måske som følge af den mærkelige tid, måske som følge de mere specifikke restriktioner (og deres helt konkrete konsekvenser for eksempelvis live-musikken i Danmark) eller som følge af en fælles erkendelse af en helt generelt voksende politiske uro og ustabilitet i (en) verden (med global massearbejdsløshed, amerikansk/kinesisk handelskrig, Brexit, militarisering og oprustning), blev Annisettes helt enkle versionering af Nordahl Griegs ”Kringsat af fjender” helt utrolig stærk.

At hun sang sidste vers to gange, gjorde ikke sangen mindre stærk. Vi vil ikke krig, lyder Griegs ord. Og så (i Annisettes danske versionering): ”Dette er løftet vort fra søster og bror / Vi vil bli' gode mod menneskenes jord / Vi vil ta' vare på skønheden, varmen / Som om vi bar et barn varsomt på armen”.

Som en anden, bundhæderlig og -ægte Lennon/Messias, fik Annisette massen med sig i en (uskøn) fællessang og (skøn) manifestation, som uvilkårligt forbandt og hos flere udløste salte tårer.

Koncerten, der med kort varsel var blevet rykket helt frem til kl. 17 (øjensynligt som et kompromis efter naboklager p.g.a. de mange aftenkoncerter i Haveselskabets Have i juli), bød på en vifte af gribende nedslag i bagkataloget med prægtigt dramatiske, politisk/poetiske og indholdsmættede numre som ”Messenger”, The Bands ”I Shall Be Released” og ”What Do You Do Now” og selvfølgelig et helt uomgængeligt, instrumentalt signaturnummer som ”Byen vågner”, et vokalt signaturnummer som ”Dear Little Mother” og en perle i form af ”Inuit Nunat”.

Vejret var tåleligt, lyden god, frontfiguren imponerende, autentisk og hendes opbakning eminent. Og publikum af samme grund, med mig, grebet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA