x
Hvor går man hen, når alt går ned? I teatret!

Diverse kunstnere, Teaterkoncert C.V. Jørgensen, Aarhus Teater

Hvor går man hen, når alt går ned? I teatret!

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Aarhus Festuge er som bekendt aflyst, men Aarhus Teater er klar med premieren på Teaterkoncert C.V. Jørgensen. Det er trods alt ikke helt det samme, og åbningsaftenen finder sted efter alle sikkerhedsforskrifter. Og i øvrigt skulle premieren have fundet sted på Aveny-T i København i maj, men det satte coronaen desværre en stopper for. Teaterkoncerten er nemlig en samproduktion mellem de to teatre i landets to største byer.

Danmark har allerede lagt scener til teaterkoncerter med udgangspunkt i store danske sangskrivere som Gasolin’, Steffen Brandt, Peter A.G. og Anne Linnet. At der nu kommer en teaterkoncert på baggrund af sange fra en af vore allerstørste sangsnedkere, C.V. Jørgensen, kommer derfor ikke som en overraskelse. Interessant er det også, at den er instrueret af Nikolaj Cederholm og har Kåre Bjerkø som kapelmester. De to stod også bag alle teaterkoncerters moder, nemlig Gasolin’ på Dr. Dante i 1994.

Som bekendt lever C.V. Jørgensen og har det formodentlig godt, men ud over, at det er hele 18 (!) år siden, han sidst udgav et album, er det ikke sådan, at han turnerer landet tyndt hele tiden. Han har kun været på tour to gange i det forgangne årti, i 2010 og 2018, om end han kom godt rundt i provinsen begge gange, så det er ikke fordi, man kan høre disse fantastiske sange live konstant. Endnu et godt argument for en teaterkoncert.

Lad det være sagt med det samme: Teaterkoncert C.V. Jørgensen er en stor oplevelse. Først og fremmest grundet de opfindsomme musikalske arrangementer, hvor de stærke sange får helt nye klæder og alligevel er genkendelige. Og fordi alle på scenen synger fremragende, uanset om det er folk, der primært er sangere, primært skuespillere eller begge dele (se listen over alle medvirkende nederst). Og så er det rent teatermæssige også ret vellykket.

”Hvor går man hen, når alt går ned?” spørger Siff Vintersol i åbningsnummeret ”Kort proces”, der fremføres som spoken word og a cappella, mens hun står bag en plexiglas-skærm og nyser. Folk griner, for det er jo lidt sjovt, men på en alvorlig baggrund, når det anbefales at bære mundbind til forestillingen (som langtfra alle dog gør). Som alvor og humor ofte går hånd i hånd hos C.V.

Det er lidt svært at sige, om der er en rød tråd i det hele. Vi får en lang række af C.V. Jørgensens både kendte og lidt mindre kendte sange fra hele karrieren i versioner, der adskiller sig en del fra de indspillede. I store dele af første sæt peger scenografien og tøjet i retning af en jazzklub i 30’erne, og det samme gør en del af de musikalske arrangementer, hvor vi blandt andet får ”På en fortovsrestaurant” i en slags Dixieland-jazz-version, komplet med dans.

Umiddelbart herefter kommer klassikeren ”Det ganske lille band” som jazzet ballade stærkt sunget af Nive Nielsen, der næsten får mig til at tænke på en ung Annisette. Og med smuk violin af Johan Klitgård.

”Senior & Søn” bliver omvendt leveret som noget, der ligner rap oven på et solidt breakbeat, mens ”Det si’r sig selv” tilsættes barbershop-lignende kor og forstærkede countryelementer i forhold til originalen – og semi-strip fra begge køn. Hver gang en sang begynder, prøver jeg at gætte på, hvilket nummer det er, men jeg gætter altid forkert – og bliver positivt overrasket.

Op at svæve

Siff Vintersol brillerer endnu engang i en spoken word-a cappella-version af ”Datadisciplin”, hvis satiriske tekst om 80’ernes yuppiekultur desværre stadig er højaktuel: ”Hjerteløs asocial chauvinisme / legitim eksklusiv liberalisme / Burberry, cellofan, livskvalitet, Ketogan.” Ikke så overraskende, at der kommer noget ud af den anden ende, mens hun vrænger ordene ud.

Et højdepunkt i første sæt er ”Vennerne & mig” som vuggende ballade med stærk lead-vokal fra Tue West, hvis nasale røst altid har mindet lidt om C.V.’s. Tue West gør det i det hele taget fremragende og kunne godt have haft flere sange med lead-vokal end den lille håndfuld, det bliver til. Her spiller bandet gemt i store frakker, der hænger på bagscenen, og de kommer derfor til at symbolisere de venner, West synger om – som forsvinder, kommer uanmeldte forbi og ikke er helt ægte venner.

Mark Linn synger også mere end godt i ”Elisabeth”, hvor han kommer en lille tur op at svæve – et ofte genkommende fænomen i Nikolaj Cederholms teaterkoncerter, dog mindre denne gang end tidligere, og i det hele taget er det rent visuelle i Teaterkoncert C.V. Jørgensen temmelig jordnært, uden at være kedeligt.

Nana Schwartzlose imponerer med en dramatisk vokal i ”Dagdriverdrømme” fra C.V.s hidtil seneste album, det 18 år gamle Fraklip fra det fjerne, der i aften er repræsenteret med fire sange – hvilket er fire mere, end da C.V. sidst var på turné. I øvrigt er alle hans 12 album udgivet i årene 1974-2002 repræsenteret på sætlisten, og tak for det, når niveauet gennemgående er så højt. Vi får ikke "Costa del Sol", C.V.'s mest kendte sang, som han selv hader – men klarer os også fint uden.

Tidligt i andet sæt når humoren nye højder med en dirigeret slagtøjskoncert på papkasser fremført af halvnøgne sangere og musikere, mens scenografien senere bliver præget af avanceret lyssætning. Den musikalske hittepåsomhed er stadig stor, og ”I skyggen som jeg plejer” er rendyrket techno, mens ”Indian Summer” fremføres som overraskende velfungerede støjrocknummer i up-tempo. Og jeg kunne blive ved.

De to sidstnævnte sange repræsenterer henholdsvis C.V.’s samfundssatiriske og filosofiske side, som har præget henholdsvis første og sidste halvdel af hans karriere, med en blød overgang et sted i 80’erne omkring Indian Summer-albummet. Det hele flettes sammen her, og som sagt er der ikke den helt store røde tråd ud over en stribe aldeles fremragende sange, som i aften bliver bøjet, strakt og vredet, uden at de tager den mindste skade af det, tværtimod.

Det glæder mig i øvrigt i denne tid med diskussion af manglende kvindelige instrumentalister, at man ser så mange kvinder med instrumenter i hænderne på scenen – både guitar, bas, klaver, klarinet og EWI – et elektronisk blæseinstrument. Men det harmonerer så ikke rigtigt med teksten til ”Altmuligmanden”, som er blevet skrevet en smule om, så det rent faktisk er en mand, den handler om, og ikke en kvinde som oprindeligt. Lige præcis dét giver ikke så meget mening for mig, men det er dog kun en mindre anke.

Man må håbe, C.V. Jørgensen selv får set Teaterkoncerten – og bliver så inspireret, at han begynder at udgive nye sange igen. Jeg gik i hvert fald derfra i særdeles opløftet tilstand – mundbind eller ej.

Spiller på Aarhus Teater til og med 19. september og på Aveny-T i København i foråret 2021

Sætliste:

Første sæt:

Kort proces

Blåt blod til alle

På en fortovsrestaurant

Det ganske lille band

Senior & søn

Spildte bedrifter

Det si’r sig selv

Manden med pistolen

Bellevue

Datadisciplin

Hotel Hallelujah

Vennerne & mig

Elisabeth

På den trettende dag

 

Andet sæt:

I dag men ikke i morgen

Dagdriverdrømme

Neon nok

Det regner i mit hjerte

I skyggen som jeg plejer

Pligterne kalder

Sæsonen er slut

Altmuligmanden

Amor & den sidste pil

En stor dag

Det rene hetleri

Indian Summer

Entertaineren

Lidt til og meget mer’ + Ude af sync

Tak for sangen

 

Medvirkende:

Tue West

Mark Linn

Nana Schwartzlose

Simone Tang

Emil Prenter

Carl-Christian Riestra

Nive Nielsen

Johan Klitgård

Siff Vintersol

 

Instruktør:

Nikolaj Cederholm

Musikalske arrangementer og kaspelmester i prøveforløbet:

Kåre Bjerkø

Scenografi:

Jon Stephensen

Kostumedesign:

Line Bech

Koreografi:

Anja Gaardbo

Lysdesign:

Jonas Bøgh

Sune Verdier

Lyddesign:

Malte Oscar


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA