x

Lambchop
Trip

ANMELDELSE: Nashvilles særegne ensemble hylder forbillederne på ujævn vis

GAFFA

Album / City Slang
Udgivelse D. 13.11.2020
Anmeldt af
Finn P. Madsen

Det har taget det særegne americana-band Lambchop over tre årtier at nå frem til en hyldest af de kunstnere, der har inspireret dem gennem deres karriere. En rute, der har været som en ujævn vej med ups and downs. Bandet har aldrig stræbt efter en kometkarriere eller at skulle indtage de store scener i hjembyen Nashville. Tværtimod har gruppen og dets absolutte frontmand Kurt Wagner haft det bedst mere at være under radaren. Som sangskriver og leder har han aldrig gjort et stort nummer ud af at sælge bandet.

Trip har Wagner sluppet det kunstneriske greb for en stund. Fra at svinge taktstokken har han uddelegeret valget af de sange, og der er gået radikalt anderledes til omkring udvælgelsen af sange til albummet. Bandmedlemmerne blev inviteret til Nashville til Battletapes-studiet og skulle hver medbringe et nummer, de gerne ville lave et cover af.

Størstedelen af Trip lyder som en kulmination af gruppens tidligere bagkatalog smeltet sammen med deres senere, mere eksperimenterende udtryk. Desværre lyder den noget løse tilgang til numrene også en smule søvnig og uden nogen egentlig retning. Med andre ord et rigtig hyggeprojekt.

Bandet kommer til kort på Wilcos udødelige ”Reservations”, der de første par minutter bliver udlevet som en pianohymne på vej mod det kosmiske. Derefter går nummeret i ring, som ligegyldig krautrock-muzak.

På George Jones' ”Where Grass Won’t Grow” er bandet på familiær grund. Fyldt med smerte og indlevelse får Lambchop med Kurt Wagners blødende vokal lagt yderligere sjæl til denne smukke countryklassiker.

Højdepunktet er den syrede udgave af Stevie Wonders ”Golden Lady”, der slæber sig af sted, som har den fået et skud valium. I forhold til originalen giver Wagners snøvlende vokal sammen med det adstadige tempo nummeret en fernis belagt med mørke og smertende melankoli.

James McNews ”Weather Blues” får lov til at lukke og slukke ganske originalt. Til dagligt træder han sine sko i Yo La Tengo og er nær ven af Wagner. Nummeret har aldrig være udgivet før, og som gestus bliver det ikke smukkere. Lambchop har gennem karrieren været et ganske originalt band. Det redder dem dog ikke fra at betræde det ujævne på Trip og have begået et coveralbum, der med tiden vil gå i glemmebogen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA