x
Per Vers: 45 omdrejninger

Per Vers
45 omdrejninger

Too much information? Nej egentlig ikke, vi er stadig med dig, Per

GAFFA

Album / Mixed Ape
Udgivelse D. 04.06.2021
Anmeldt af
Trinelise Væring

OBS: Kursiveret tekst er mere eller mindre direkte citeret fra Per V’s tekster.

Min historie med Per Vers går langt tilbage, og mens jeg ikke kan prale af at følge hiphop-scenen tæt, så kan jeg godt prale af, at jeg har fulgt PV i mange år. Faktisk lige fra jeg tog mine pre-teens til børnekoncerter med Ole Ord og Per Vers. Derfor har jeg også hørt PV freestyle om både havfruer og dinosaurer. Måske ik’ så street, men fand’me fermt. PV’s 2005 album Vers 1.0 er en klassiker i vores familie, og hans version af "Barndommens Gade", “City of Dreams”, bruger jeg stadig, når jeg underviser i sangskrivning, fordi den er et fantastisk eksempel og en “sang” med en enorm rigdom af præcise detaljer og sansninger fra en svunden tid, hvor Per sad hjemme i Gram bette som en vinterpik, klistrer som en sugekop til ”DJ Soulshock” og følte sig noget så innercity'sk.

Spole, spole og nu kører vi 2020, og det er ikke barndommen, der tænder PV’s indre ild, selvom han stadig henter inspiration i det nære. Nu er han en voksen mand med kone, børn og gamle, syge forældre. Kort sagt en rigtig sandwichgenerations-mand, og fuuuuck hvor han ikke lægger fingrene imellem, og hvor er det bare godt... for os... ja – fordi for Per selv var 2020 ikke bare et skudår, men også et skodår.

Han mistede sin far, og i et splitsekund troede han også, at han skulle miste sin søn. Dertil kommer andre af voksenlivet mange benspænd. I småtingsafdelingen var der en forhudforsnævring, der skulle ordnes, too much information? Nej, egentlig ikke, det er helt fint, Per, vi er stadig med dig.

Efter årsrapporten fra helvedesåret 2020, som han lægger frem i første track, går det ellers over stok og sten i 10 tracks afviklet på 24 minutter. I det lys er det måske ikke et af PV’s “største” værker, men kvantitet og kvalitet er jo ikke det samme. OG selv om det var det var fucking hårdt, så viste det sig jo også, at for Per som for mange andre kunstenere, så bragte 2020’s disruption – ud over økonomisk ruin – også et eller andet kreativt flow med sig.

Det blev så at sige business as UNusual as ever, og Per skrev et album hurtigere, end han nogensinde har gjort. Han valgte, som han selv beskriver det, at gå i studiet i stedet for at gå i panik. Nu om dage er det ikke længere DJ Soulshock, som PV drømmer om at lege med, og når man alligevel kun kan mødes i cyberspace, kan man jo lige så godt gå over dammen og finde sine samarbejdspartnere dér. Således er dette album et kludetæppe af internationale og danske producer-samarbejder og features. Alligevel fremstår det, om ikke decideret homogent, så klart som et værk med en rød tråd OG en del variation.

Jeg eeelsker alle de håndspillede instrumenter, der ligger i de mange samples, de talrige reminiscenser af jazz og stemmerne fra fortiden, der titter frem her og dér.

Lige her og nu siddende på en solbeskinnet veranda tripper jeg over reggae-beatet og flowet på “Så’n der” produceret af amerikanske J Zone, hvor PV pisser over kors med Pede B. Sol og reggae! Ok, jeg er for nem… lidt sværere at gå til, men netop derfor også særlig dragende, er ”Lalandia”, der starter med et sample, der lyder som mongolsk strubesang with a twist.

Der gik seks år fra albummet Vers 1.0 til PV’s formidable toer, EGO, fra 2011. Man fornemmede, at PV havde brugt årerne på at blive voksen, for herefter har han spruttet albums ud med meget jævne mellemrum. For ja, det er jo sådan det er at blive voksen, måske er der ikke sejl på alle skibe, man søsætter, men man trykker ikke snooze, for søvn er dødens fætter. Der er ingen tid at spilde, når man først har dyppet tåen i voksenlivets vandspejl; herfra kan man blot, som PV foreslår i den dystre ”Grav din egen grav” - kongenialt produceret af Geoff Barrow fra Portishead – Grav din egen grav, en teskefuld hver nat, skål når du er færdig, og træk skeen fra i skat.

Nå – nu skal vi ikke slutte i mol, for Per du skal have en stol, skal du, for der er virkelig god grund til, at du kan sige, at du holder hovedet højt heromkring, der‘ mange gode nye navne, flere der' herreringe, ikke noget skam i mit game, der‘ stadig masser af creme de la creme i den her Dilla…. (for at få den fulde fornøjelse af dette citat, skal I nok lige vide, at ”Kartoffelhånd”, som citatet kommer fra, er baseret på et uudgivet beat af afdøde J Dilla).


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA